Sveriges Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB) har netop præsenteret udgangspunktet for planlægningen af totalforsvaret 2025-2030. Dokumentet er interessant – ikke kun for Sverige – men også for danske kommuner og regioner, der står overfor mange af de samme udfordringer.
MSB’s analyse fastslår, at et moderne totalforsvar skal kunne håndtere samtidige kriser: cyberangreb, sabotage, informationspåvirkning, forsyningssvigt – og i værste fald et regulært angreb. For kommuner betyder det, at kriseberedskab ikke længere kan ses som en nicheopgave; det er en strategisk kernefunktion.
Tre centrale indsigter fra den svenske plan:
- Utholdenhed er nøgleordet
Alle kritiske funktioner skal kunne opretholdes i mindst to uger uden hjælp udefra. For kommuner betyder det konkrete krav om nødforsyninger, backup-energi, digital redundans og planer for at kunne drive plejehjem, vandforsyning og nødkald – også når nettet ligger nede. - Samspil mellem civilt og militært forsvar
Sverige forpligter sig til at kunne støtte NATO-operationer og fungere som transitland. Danske kommuner kan forvente, at lignende krav vil gælde i Danmark – især i havnebyer, transportknudepunkter og kommuner med kritisk infrastruktur. - Planlægning for samtidige hændelser
Det er ikke nok at forberede sig på én krise ad gangen. Kommuner skal kunne håndtere cyberangreb, misinformation og store strømudfald samtidig – mens borgerne stadig forventer, at service fungerer.
Hvad betyder det for danske kommuner?
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.
Bliv en del af kommunalt.dk og opret en profil her.
