Kommunikation med kommuner –
Taler du kommunsk?
Private virksomheder og kommuner taler ikke altid samme sprog
Mange private virksomheder er ikke vant til at handle med den offentlige sektor i Danmark. Når man skal sælge til kommuner, skal man også kommunikere og tale et sprog, som bliver forstået af kommunale medarbejdere og kommunalpolitikere. På kommunalt.dk kalder vi det at lære at tale sproget ’kommunsk’.
Hvorfor skal man lære at tale kommunsk?
Man skal tænke på, at de fleste ansatte i den offentlige sektor aldrig har arbejdet i den private sektor, hvilket også gælder overvægten af kommunalpolitikere. Så hvis du har et sprogbrug og en væremåde, som måske virker smart i den private sektor, kan du risikere at ramme helt ved siden af i kommunerne. Det gælder alt fra smarte vendinger i erhvervslivet til en bestemt tøjstil. Du skal derfor som leverandør til kommunerne være meget opmærksom på, hvordan du kommunikerer til denne målgruppe og hvordan du optræder på møder. Det er en meget vigtig del at dit salgsarbejde.
Hvordan lærer du at tale kommunsk?
Det kan betale sig at give sig tid til at sætte sig ind i den enkelte kommunes forhold. Ingen kommuner er ens, derfor virker et fælles salgsbrev til alle kommuner ikke.
Find ud hvilke personer, du skal kontakte i hver kommune. Det er vigtigt at finde den rette person første gang til at føre dit salg videre i kommunen.
Se hvordan kommunen selv præsentere sig på deres hjemmeside. Der ligger mange informationer, som du sikkert ikke havde tænkt over.
Brug din hjemmeside til at kommunikere tydeligt i et sprog, der passer til kommunerne. Test gerne, om kommunens medarbejdere kan forstå indholdet på jeres hjemmeside.
Kontakt eventuelt en konsulentvirksomhed, der kan hjælpe jer ind på det kommunale marked både med at finde de rette personer at kontakte og til at kommunikere med kommunen. Du er velkommen til at kontakte os på kommunalt.dk for at høre om dine muligheder for målrettet konsulenthjælp til salg til kommuner.
Landkommunerne får en ny hovedrolle
Et af de største skift i regeringsgrundlaget er ønsket om at styrke “Danmark i balance”. Regeringen vil lave en egentlig helhedsplan med landkommunerne med fokus på: Samtidig varsles ændringer i planloven, større frihedsgrader og økonomiske
NATO gør kommunerne til en del af afskrækkelsen
I mange år har afskrækkelse handlet om kampfly, missiler, fregatter og soldater. Men NATO’s strategiske tænkning har ændret sig markant. I dag handler afskrækkelse også om, hvorvidt vores samfund kan fungere under pres. Det betyder,
Under jorden med bilerne – op i lyset med byen
Der er noget grundlæggende skævt i den måde, vi indretter vores byer på. Vi bruger nogle af de mest værdifulde kvadratmeter – i centrum, tæt på mennesker, skoler og liv – på at parkere stillestående
Når borgere føler sig fanget i et støj- og støvhelvede
I takt med at danske kommuner udvikler sig, bygges der mere end nogensinde før. Nye boligområder, infrastrukturprojekter og klimatilpasning skyder op over hele landet. Men midt i udviklingen står en gruppe borgere tilbage med en
De forsvundne kommuner – Usynlighed har en pris – og den er højere, end mange tror
Der er gået 100 dage siden kommunalvalget. Det er ikke lang tid. -men det er længe nok. Længe nok til at se, hvem der har forstået, hvad opgaven også er i 2026 – og hvem
Når systemet spænder ben for samfundssind
Kommunerne må ikke bakke op om ansatte i uniform – og det siger alt om et system, der er løbet foran virkeligheden Der er noget, der ikke hænger sammen. I en tid, hvor Danmark taler
Når Christiansborg flytter ind i byrådssalen
Valgkampen til Folketinget er i gang. Det kan mærkes. Ikke kun på Christiansborg – men i stigende grad også ude i landets kommuner. For det er blevet en tendens, at kommunerne trækkes direkte ind i
2035-planen: Hvad betyder den for kommunerne?
Regeringens nye 2035-plan – DK2035: Et stærkt Danmark i en usikker verden – sætter retningen for dansk økonomi frem mod 2035. Planen rummer markante prioriteringer inden for forsvar, beredskab og klima, men fastholder samtidig investeringer
Hvorfor kommuner skal tænke totalberedskab – og starte nu
Danmark står over for et sikkerhedsmæssigt paradigmeskifte. Det nationale trusselsniveau vurderes som det mest alvorlige siden anden verdenskrig, ifølge den nyeste nationale risikorapport, og eksperter peger på, at svaret ikke kan være isoleret til statslige
Kommunerne bærer allerede en central del af Danmarks beredskab – men uden klare rammer, mandat eller finansiering
I den nationale debat om forsvar og sikkerhed bliver det ofte fremstillet, som om ansvaret primært ligger hos Forsvaret og de statslige myndigheder. Men i praksis er Danmarks samlede beredskab langt bredere forankret. En væsentlig
