Regeringen og KL er blevet enige om økonomiaftalen for 2027. Aftalen giver kommunerne flere penge, bedre muligheder for at investere og ekstra støtte til de økonomisk pressede kommuner. Men den giver ikke kommunerne frihed fra de svære prioriteringer.
Tværtimod.
Aftalen viser først og fremmest, at den største udfordring for kommunerne ikke længere er, om der kommer flere penge. Udfordringen er, hvordan kommunerne skal håndtere en virkelighed med flere ældre, stigende forventninger til velfærden, pres på socialområdet og fortsat mangel på arbejdskraft.
3,3 milliarder kroner til velfærden
Det mest markante element i aftalen er et løft af servicerammen på 3,3 mia. kroner.
Heraf kan 3 mia. kroner bruges bredt på velfærdsområderne, mens 300 mio. kroner er øremærket til at forlænge minimumsnormeringerne, så de også gælder frem til skolestart.
Det betyder, at kommunerne får bedre muligheder for at investere i:
- Daginstitutioner
- Folkeskoler
- Ældrepleje
- Socialområdet
- Forebyggelse og borgernære indsatser
Det er samtidig tredje år i træk, at økonomiaftalen ligger på et relativt højt niveau, hvilket understreger, at staten i stigende grad accepterer, at pengene skal følge den demografiske udvikling. Flere ældre og flere børn betyder ganske enkelt større udgifter.
Men kommunerne slipper ikke for prioriteringer
Selv om økonomiaftalen giver flere penge, lægger både regeringen og KL ikke skjul på, at en række kommuner fortsat vil stå over for vanskelige valg.
Det gælder især på det specialiserede socialområde, hvor udgifterne gennem flere år er steget hurtigere end kommunernes øvrige økonomi.
KL’s formand, Peter Rahbæk Juel, siger direkte, at aftalen ikke løser alle problemer, og at nogle kommuner fortsat vil være nødt til at prioritere hårdt i velfærden.
Samtidig indeholder aftalen en forpligtelse til, at regeringen i 2026 fremsætter forslag til en ny takstmodel på botilbudsområdet – et område, som mange kommuner længe har efterspurgt ændringer på.
Bedre vilkår for økonomisk pressede kommuner
En anden vigtig del af aftalen er, at det ekstraordinære finansieringstilskud videreføres.
Samtidig forhøjes særtilskudspuljen til kommuner med særlige økonomiske udfordringer til i alt 1 mia. kroner.
Det er et signal om, at regeringen og KL anerkender, at der er store forskelle mellem kommunerne.
Nogle kommuner oplever befolkningstilvækst og voksende skatteindtægter.
Andre kæmper med faldende indbyggertal, flere ældre og et stadig større udgiftspres.
Den diskussion kommer ikke til at forsvinde med denne aftale. Tværtimod kan økonomiaftalen blive endnu et skridt på vejen mod en større debat om udligning og kommunernes økonomiske balance i de kommende år.
Historisk anlægsramme giver mulighed for investeringer
Aftalen indeholder også en anlægsramme på 22,3 mia. kroner.
Pengene kan blandt andet bruges til:
- Nye og renoverede skoler
- Daginstitutioner
- Ældrecentre
- Veje og lokal infrastruktur
- Sociale tilbud
Samtidig fjernes kommunernes egenfinansiering af anlæg, hvilket især får betydning for de kommuner, hvor økonomien er mest presset.
Det betyder, at kommunerne i højere grad kan fokusere på at investere i de fysiske rammer omkring velfærden.
Den vigtigste politiske aftale, som få taler om
Økonomiaftalen får sjældent samme opmærksomhed som finansloven.
Men for kommunerne er den ofte vigtigere.
Det er her, rammerne for velfærden bliver fastlagt. Det er her, man beslutter, hvor meget kommunerne samlet må bruge på skoler, ældrepleje, dagtilbud, sociale indsatser og anlæg.
Når regeringen og KL er blevet enige, er det i høj grad inden for disse rammer, at de lokale budgetforhandlinger skal finde sted i efteråret.
Kommunalt.dk’s vurdering
Økonomiaftalen for 2027 er ikke en revolution.
Den er heller ikke et opgør med de udfordringer, kommunerne står i.
Men den er et klart signal om, at regeringen fortsat ønsker at lade pengene følge den demografiske udvikling og sikre investeringer i den borgernære velfærd.
Til gengæld bliver kravene til kommunerne større.
De skal fortsat levere mere velfærd.
De skal håndtere flere ældre.
De skal finde arbejdskraft.
Og de skal samtidig sikre, at hver eneste krone bruges klogt.
Det er derfor, økonomiaftalen ikke er afslutningen på den kommunalpolitiske debat.
Det er begyndelsen på budgetsæsonen 2027.
