Der er landet endnu en økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. På overfladen ligner den sidste års aftale. Men under overfladen er 2027 måske det vigtigste år for regionerne i årtier.
Aftalen giver regionerne et reelt løft af driftsøkonomien på 2,3 mia. kroner i 2027. Samtidig videreføres anlægsniveauet på 4,2 mia. kroner. Pengene skal ikke blot sikre den daglige drift. De skal også være med til at gennemføre den største omstilling af sundhedsvæsenet i nyere tid, når sundhedsreformen træder i kraft 1. januar 2027.
Det betyder, at økonomiaftalen ikke alene handler om hospitaler.
Den handler om hele sundhedsvæsenets fremtid.
Et sundhedsvæsen under forandring
De ekstra milliarder skal blandt andet bruges til at styrke hospitalerne, understøtte sundhedsreformen og skabe bedre sammenhæng mellem regioner, kommuner og det nære sundhedsvæsen. Samtidig er der afsat betydelige midler til en akutplan for børne- og ungdomspsykiatrien.
I alt afsættes 1 mia. kroner i perioden 2026-2028 til området, hvoraf 750 mio. kroner går til regionerne og 250 mio. kroner til kommunerne. Formålet er at nedbringe ventetider og sikre tidligere hjælp til børn og unge med psykiske udfordringer.
Det er et område, hvor kommuner og regioner er dybt afhængige af hinanden.
For hvis psykiatrien ikke fungerer, mærkes det også i folkeskoler, på bosteder, i socialforvaltninger og hos praktiserende læger.
Teknologi og AI rykker op på den politiske dagsorden
Noget af det mest interessante i aftalen er måske ikke pengene.
Det er ambitionerne.
Regeringen og Danske Regioner er enige om at skabe bedre juridiske rammer for brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæsenet. Målet er at gøre det lettere at anvende AI til blandt andet beslutningsstøtte, evaluering og analyse.
Det kan få stor betydning.
For kommunerne står med præcis de samme udfordringer som regionerne: Flere ældre, mangel på medarbejdere og stigende forventninger fra borgerne.
Hvis AI og ny teknologi kan frigøre tid og forbedre kvaliteten, bliver det ikke bare en regional dagsorden.
Det bliver en kommunal nødvendighed.
Men der følger også krav med
Aftalen er ikke kun et løft.
Regionerne skal samtidig reducere administrationsudgifterne med 100 mio. kroner, som omprioriteres til kernevelfærd. Samtidig arbejdes der videre med nye styringsmodeller, herunder et loft over regionale sygehusudgifter og en større omlægning af sundhedsvæsenets økonomiske styring.
Det bliver derfor et år, hvor regionerne både skal udvikle, effektivisere og implementere reformer.
Det er en vanskelig øvelse.
Kommunalt.dk’s vurdering
Økonomiaftalen for 2027 er mere end en økonomiaftale.
Den er et signal om, at regionerne får en endnu større rolle i et sundhedsvæsen, der skal være mere digitalt, mere nært og mere sammenhængende.
Men den er også et signal til kommunerne.
For hvis sundhedsreformen skal lykkes, bliver det ikke regionerne alene, der skal levere.
Det bliver et fælles projekt.
Og spørgsmålet er ikke længere, om kommuner og regioner skal arbejde tættere sammen.
Spørgsmålet er, om de kan nå at omstille sig hurtigt no
