Sveriges Myndigheten för samhällsskydd och beredskap (MSB) har netop præsenteret udgangspunktet for planlægningen af totalforsvaret 2025-2030. Dokumentet er interessant – ikke kun for Sverige – men også for danske kommuner og regioner, der står overfor mange af de samme udfordringer.
MSB’s analyse fastslår, at et moderne totalforsvar skal kunne håndtere samtidige kriser: cyberangreb, sabotage, informationspåvirkning, forsyningssvigt – og i værste fald et regulært angreb. For kommuner betyder det, at kriseberedskab ikke længere kan ses som en nicheopgave; det er en strategisk kernefunktion.
Tre centrale indsigter fra den svenske plan:
- Utholdenhed er nøgleordet
Alle kritiske funktioner skal kunne opretholdes i mindst to uger uden hjælp udefra. For kommuner betyder det konkrete krav om nødforsyninger, backup-energi, digital redundans og planer for at kunne drive plejehjem, vandforsyning og nødkald – også når nettet ligger nede. - Samspil mellem civilt og militært forsvar
Sverige forpligter sig til at kunne støtte NATO-operationer og fungere som transitland. Danske kommuner kan forvente, at lignende krav vil gælde i Danmark – især i havnebyer, transportknudepunkter og kommuner med kritisk infrastruktur. - Planlægning for samtidige hændelser
Det er ikke nok at forberede sig på én krise ad gangen. Kommuner skal kunne håndtere cyberangreb, misinformation og store strømudfald samtidig – mens borgerne stadig forventer, at service fungerer.
Hvad betyder det for danske kommuner?
- Beredskabsplaner skal opdateres – og være realistiske. Har kommunen nødplaner, der virker i praksis?
- Lokale lagre og robuste systemer bliver afgørende. Centrale leverandører kan ikke altid nå frem.
- Politisk prioritering: Beredskab koster penge og skal op på byrådets dagsorden, ikke kun i teknik- og miljøforvaltningen.
- Partnerskaber med erhvervsliv og civilsamfund kan være forskellen på, om kommunen kan holde hjulene kørende.
- Kommunikation og kriseledelse skal styrkes – herunder håndtering af misinformation på sociale medier under kriser.
Analysen:
MSB’s udspil er et klart signal: Kommunerne er ikke kun serviceleverandører – de er frontlinjen i et nyt sikkerhedspolitisk landskab. Kriser og krig i Europa er ikke længere hypotetiske scenarier; de er en del af planlægningsgrundlaget.
For Danmark betyder det, at kommunerne bør begynde at tænke i “beredskab 2.0”:
- Fra papir til praksis: Planer skal være afprøvet i øvelser.
- Fra central til lokal robusthed: Vi kan ikke stole på statslig hjælp de første kritiske dage.
- Fra sektor til helhed: Vand, el, IT, pleje, transport – alt skal spille sammen i én krisestyringsmodel.
Det svenske dokument kan derfor ses som en rettesnor for, hvor også danske kommuner bør bevæge sig hen frem mod 2030 – hvis vi vil have et samfund, der kan modstå kriser og holde sammen, når presset er størst.
