Med Sundhedsreformen 2024 står Danmark over for den mest omfattende forandring af sundhedsvæsenet siden kommunalreformen i 2004. Reformen, der blev indgået mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget i november 2024, skal skabe et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen – men den betyder også markante ændringer for landets kommuner.
Kernen i reformen er ønsket om at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne. Flere behandlinger og forløb skal foregå uden for sygehusene, og det nære sundhedsvæsen skal styrkes. Samtidig skal ressourcerne fordeles mere retfærdigt på tværs af landet, så borgerne uanset postnummer får adgang til de samme sundhedstilbud. Det betyder blandt andet, at der fremover skal være flere læger og sundhedsfaglige ressourcer i de områder, hvor behovet er størst.
For kommunerne er reformen dog ikke blot en udbygning af det nære sundhedsvæsen – det er også en omfordeling af ansvar. Flere opgaver flyttes fra kommunerne til regionerne, og det ændrer både de organisatoriske og økonomiske rammer for kommunal sundhedspolitik. Konkret overgår ansvaret for fire væsentlige sundhedsopgaver til regionerne fra 1. januar 2027. Det gælder blandt andet sundheds- og omsorgspladser, den kommunale akutsygepleje, dele af den specialiserede genoptræning samt den patientrettede forebyggelse.
Med denne flytning følger også overdragelse af personale, bygninger og økonomi. Ifølge Sundhedsstyrelsen drejer det sig samlet set om opgaver for mere end fire milliarder kroner. For kommunerne betyder det et behov for grundig planlægning og forhandling. Hvilke medarbejdere skal overgå til regionerne? Hvordan skal data, aktiver og lokaler håndteres? Og hvordan sikres det, at borgernes forløb ikke bliver tabt i overgangen mellem kommune og region?
Samtidig indebærer reformen en ny styringsstruktur for hele sundhedsområdet. De fem nuværende regioner bliver til fire, og der oprettes 17 nye lokale sundhedsråd, hvor både regioner, kommuner og almen praksis skal sidde med. Disse råd får en central rolle i planlægningen af fremtidens nærsundhedsindsats og skal udarbejde såkaldte nærsundhedsplaner, som fastlægger samarbejdet på tværs af sektorerne. For kommunerne betyder det et behov for at prioritere politisk og administrativ deltagelse i disse nye fora – og sikre, at den kommunale stemme ikke forsvinder i det regionale system.
En særlig udfordring for mange kommuner bliver at fastholde sammenhæng i borgerforløbene. Selvom nogle af de klassiske sundhedsopgaver flytter til regionerne, vil kommunerne fortsat have en nøglerolle i det nære sundhedsvæsen, især inden for forebyggelse, ældrepleje og rehabilitering. Mange forløb går på tværs af sektorer, og det kræver tydelig koordinering, klare aftaler og en stærk lokal struktur.
Økonomisk er reformen heller ikke uden konsekvenser. KL har allerede peget på, at det økonomiske grundlag for opgaveflytningen ikke er fuldt ud finansieret. Kommunerne skal derfor forberede sig på et økonomisk spændingsfelt, hvor budgetter flyttes, men hvor lokale forventninger til kvalitet og tilgængelighed forbliver de samme.
Men reformen er ikke kun en udfordring – den rummer også muligheder. For kommunerne kan den blive et afsæt til at styrke deres rolle i borgernes nære liv. Når flere behandlinger flytter ud af sygehusene, bliver kommunernes evne til at skabe lokale løsninger endnu vigtigere. Det kan være nye samarbejder med almen praksis, udvikling af lokale sundhedshuse, eller digital understøttelse af borgerforløb i hjemmet.
Reformen forudsætter dog, at kommunerne handler tidligt. Der skal udarbejdes overdragelsesaftaler, planlægges personaleflytninger og fastlægges procedurer for data og dokumentation. Det kræver samarbejde, ledelsesfokus og en klar strategi for, hvordan kommunen vil positionere sig i det nye sundhedssystem.
For borgerne vil reformen – hvis den lykkes – betyde et mere sammenhængende sundhedsvæsen med kortere vej fra diagnose til behandling og en tættere kontakt til sundhedsfaglige aktører. For kommunerne bliver det en balanceøvelse mellem at afgive ansvar og samtidig styrke sin rolle som garant for nærhed, sammenhæng og lokalt kendskab.
Sundhedsreformen 2024 ændrer dermed ikke blot, hvem der gør hvad – den ændrer hele måden, vi tænker sundhed på i Danmark. For kommunerne bliver det afgørende at sikre, at forandringen ikke blot bliver en administrativ øvelse, men en mulighed for at skabe bedre borgerforløb, stærkere samarbejde og et mere robust nært sundhedsvæsen.
