De fleste kommuner har efterhånden prøvet kunstig intelligens.

Nogle har testet AI til journalisering.

Andre til borgerservice.

Nogle anvender allerede AI til referatskrivning, oversættelser eller søgning i store mængder dokumenter.

Men de kommende år bliver afgørende.

Nu handler det ikke længere om pilotprojekter.

Det handler om drift.

Kommunerne står samtidig over for en historisk udfordring. Der bliver flere ældre, flere komplekse opgaver og mangel på medarbejdere. Kunstig intelligens bliver derfor ikke blot et digitaliseringsprojekt – den bliver et redskab til at sikre, at velfærden kan hænge sammen.

AI bliver et ledelsesværktøj

De første år har fokus været på teknologien.

Nu flytter opmærksomheden sig til organisationen.

Kommunerne skal tage stilling til:

• Hvilke opgaver AI skal løse.
• Hvordan kvaliteten sikres.
• Hvordan medarbejdere uddannes.
• Hvordan data beskyttes.
• Hvordan borgernes tillid fastholdes.

Implementeringen bliver derfor lige så meget en ledelsesopgave som en teknologisk opgave.

Hvor kommer AI først i drift?

De største gevinster forventes på områder med mange administrative processer og store datamængder.

Det gælder blandt andet:

• sagsbehandling
• borgerservice
• økonomi og administration
• byggesagsbehandling
• planområdet
• HR
• indkøb
• dokumenthåndtering
• referatskrivning
• juridisk informationssøgning.

På velfærdsområderne kan AI samtidig understøtte medarbejderne med planlægning, dokumentation og beslutningsstøtte – uden at erstatte den faglige vurdering.

Medarbejdermangel accelererer udviklingen

Kommunerne kommer ikke til at mangle teknologi.

De kommer til at mangle mennesker.

Manglen på blandt andet social- og sundhedsmedarbejdere, sygeplejersker, specialister og administrative medarbejdere betyder, at produktiviteten skal øges.

Her bliver AI en del af løsningen.

Ikke fordi teknologien kan overtage relationen til borgerne.

Men fordi den kan overtage en række rutineopgaver og frigøre tid til kerneopgaverne.

Datakvalitet bliver den nye valuta

Effektiv kunstig intelligens kræver gode data.

Kommunerne skal derfor investere i:

• datakvalitet
• datasikkerhed
• integration mellem fagsystemer
• governance
• cybersikkerhed.

Jo bedre data, desto større bliver gevinsten ved AI.

Det betyder samtidig, at investeringerne ikke kun handler om software, men også om den digitale infrastruktur, der binder kommunens systemer sammen.

Virksomheder får nye muligheder

Udviklingen skaber et voksende marked for virksomheder, der kan hjælpe kommunerne videre fra pilotprojekter til stabile løsninger.

Det gælder blandt andet inden for:

• AI-platforme
• automatisering
• integrationsløsninger
• cybersikkerhed
• dataplatforme
• rådgivning
• implementering
• uddannelse af medarbejdere
• forandringsledelse.

Kommunerne efterspørger i stigende grad leverandører, der kan dokumentere effekt, sikkerhed og en ansvarlig anvendelse af kunstig intelligens.

AI bliver en del af den kommunale hverdag

Om få år vil kunstig intelligens sandsynligvis være lige så naturlig en del af den kommunale arbejdsplads som e-mail, digitale selvbetjeningsløsninger og elektronisk sagsbehandling er i dag.

Spørgsmålet er derfor ikke længere, om kommunerne skal anvende AI.

Spørgsmålet er, hvor hurtigt de kan implementere løsningerne på en måde, der skaber værdi for både medarbejdere og borgere.

De kommuner, der lykkes med omstillingen, vil ikke nødvendigvis være dem med de største budgetter. De vil være dem, der formår at kombinere teknologi, ledelse og kompetenceudvikling til en samlet strategi.

For virksomheder betyder det, at markedet er ved at skifte karakter. Fremtidens konkurrence handler ikke kun om at levere software, men om at blive en langsigtet partner, der kan hjælpe kommunerne med at gennemføre en af de største digitale transformationer i den offentlige sektor.