Kommunernes budgetter handler ikke længere kun om at holde driften i gang.

De kommende fire år bliver præget af nogle af de største investeringer i mange år. Ikke fordi kommunerne nødvendigvis får ubegrænsede økonomiske muligheder, men fordi en række reformer, demografiske ændringer og nye sikkerhedspolitiske krav gør investeringer uundgåelige.

Økonomiaftalen for 2027 mellem regeringen og KL giver kommunerne et markant løft af økonomien med et højere serviceniveau og en anlægsramme på 22,3 milliarder kroner. Samtidig er der ekstra midler til blandt andet den nære sundhed og forbedringer af de fysiske rammer omkring velfærden.

Men anlægsrammen fortæller kun en del af historien.

Den virkelige udvikling kommer til at handle om, hvilke områder kommunerne prioriterer frem mod 2030.

1. Sundhed bliver en kommunal investeringsmotor

Sundhedsreformen flytter flere opgaver tættere på borgerne.

Det betyder investeringer i:

• sundhedshuse
• kommunale akuttilbud
• rehabilitering
• hjemmebehandling
• digitale sundhedsløsninger
• medicoteknologi
• velfærdsteknologi.

Kommunerne skal håndtere flere patienter med mere komplekse sygdomsforløb, samtidig med at hospitalerne koncentrerer sig om de mest specialiserede behandlinger.

Det bliver en af de største strukturelle ændringer i det kommunale Danmark.

2. AI og digitalisering går fra projekter til drift

De fleste kommuner har allerede testet kunstig intelligens.

Nu begynder implementeringen.

Investeringerne kommer blandt andet til at omfatte:

• AI-understøttet sagsbehandling
• automatisering
• borgerservice
• planlægning
• digitale arbejdsgange
• cybersikkerhed
• dataplatforme.

Digitalisering bliver ikke længere et IT-projekt.

Den bliver en ledelsesopgave.

3. Beredskab bliver en ny kommunal kerneopgave

Den sikkerhedspolitiske situation ændrer kommunernes prioriteringer.

Der skal investeres i blandt andet:

• nødstrøm
• krisestyring
• beskyttelsesrum
• kommunikationssystemer
• forsyningssikkerhed
• cybersikkerhed
• lagerkapacitet
• robust infrastruktur.

Civil beredskab bliver et område, hvor både kommuner og virksomheder kommer til at investere markant de kommende år.

4. Skoler, daginstitutioner og ældrebyggeri skal moderniseres

Mange kommunale bygninger er nedslidte.

Anlægsrammen giver mulighed for investeringer i blandt andet:

• folkeskoler
• daginstitutioner
• fritidsfaciliteter
• plejecentre
• sundhedsfaciliteter.

En væsentlig del af investeringerne vil samtidig have fokus på energieffektivisering og klimatilpasning.

5. Klima og infrastruktur fylder mere

Kommunerne investerer i stigende grad i løsninger, der gør lokalsamfundene mere robuste.

Det gælder blandt andet:

• regnvandshåndtering
• klimatilpasning
• veje
• broer
• grøn mobilitet
• energirenovering
• vandforsyning.

Klimainvesteringer bliver ikke længere betragtet som enkeltstående projekter, men som en integreret del af den kommunale planlægning.

Hvad betyder det for virksomheder?

For virksomheder er budskabet klart.

Kommunernes investeringer bliver ikke kun større.

De bliver også mere komplekse.

Succes handler derfor ikke alene om at levere et produkt.

Virksomheder skal kunne dokumentere:

• implementering
• drift
• cybersikkerhed
• bæredygtighed
• dataintegration
• totaløkonomi
• partnerskaber.

Kommunerne efterspørger i stigende grad løsninger frem for enkeltstående leverancer.

Konklusion

Frem mod 2030 bliver kommunernes investeringer i høj grad drevet af fire megatrends:

• flere ældre
• sundhedsreformen
• digitalisering og kunstig intelligens
• et styrket civilt beredskab.

For virksomheder betyder det, at de største muligheder ikke nødvendigvis ligger i de største enkeltprojekter, men i evnen til at blive en langsigtet samarbejdspartner, der kan hjælpe kommunerne med at gennemføre de forandringer, som de kommende års reformer kræver.

Det er derfor allerede nu, virksomheder bør positionere sig. Budgetterne for 2027 er under udarbejdelse, og de strategiske investeringer, der besluttes de næste måneder, kommer til at præge kommunernes indkøb og partnerskaber langt ind i 2030.