Med Sundhedsreformen 2024 står Danmark over for den mest omfattende forandring af sundhedsvæsenet siden kommunalreformen i 2004. Reformen, der blev indgået mellem regeringen og et bredt flertal i Folketinget i november 2024, skal skabe et mere sammenhængende og nært sundhedsvæsen – men den betyder også markante ændringer for landets kommuner.
Kernen i reformen er ønsket om at bringe sundhedsvæsenet tættere på borgerne. Flere behandlinger og forløb skal foregå uden for sygehusene, og det nære sundhedsvæsen skal styrkes. Samtidig skal ressourcerne fordeles mere retfærdigt på tværs af landet, så borgerne uanset postnummer får adgang til de samme sundhedstilbud. Det betyder blandt andet, at der fremover skal være flere læger og sundhedsfaglige ressourcer i de områder, hvor behovet er størst.
For kommunerne er reformen dog ikke blot en udbygning af det nære sundhedsvæsen – det er også en omfordeling af ansvar. Flere opgaver flyttes fra kommunerne til regionerne, og det ændrer både de organisatoriske og økonomiske rammer for kommunal sundhedspolitik. Konkret overgår ansvaret for fire væsentlige sundhedsopgaver til regionerne fra 1. januar 2027. Det gælder blandt andet sundheds- og omsorgspladser, den kommunale akutsygepleje, dele af den specialiserede genoptræning samt den patientrettede forebyggelse.
Med denne flytning følger også overdragelse af personale, bygninger og økonomi. Ifølge Sundhedsstyrelsen drejer det sig samlet set om opgaver for mere end fire milliarder kroner. For kommunerne betyder det et behov for grundig planlægning og forhandling. Hvilke medarbejdere skal overgå til regionerne? Hvordan skal data, aktiver og lokaler håndteres? Og hvordan sikres det, at borgernes forløb ikke bliver tabt i overgangen mellem kommune og region?
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.
Bliv en del af kommunalt.dk og opret en profil her.
