Kommunerne går i disse uger ind i den afgørende fase med budgetterne for 2027. Flere steder skal der findes besparelser og effektiviseringer, selv om regeringen og KL har aftalt et løft af kommunernes serviceramme. Samtidig viser helt nye tal fra KL, at kommunerne i dag har 41.100 flere medarbejdere end i 2016. Det rejser et centralt spørgsmål: Hvor er de ekstra hænder blevet af – og hvorfor opleves presset fortsat så stort?

Der bliver flere kommunalt ansatte i Danmark.

Det viser KL’s netop offentliggjorte rapport Det kommunale arbejdsmarked i tal 2025. I 2016 beskæftigede kommunerne omkring 493.700 medarbejdere. I 2025 var tallet vokset til 534.800.

Det er 41.100 flere kommunalt ansatte på ni år, svarende til en vækst på godt otte procent.

Målt i fuldtidsstillinger er udviklingen mindre, men fortsat betydelig. Antallet er steget fra 399.300 til 422.200 fuldtidsbeskæftigede – altså omkring 22.900 ekstra fuldtidsstillinger.

Udviklingen bliver endnu mere interessant, når man ser på tidspunktet. Omkring 30.600 af de 41.100 ekstra medarbejdere er kommet til siden 2019.

Pengene bliver heller ikke færre

Tallene kommer samtidig med, at kommunerne netop nu forhandler budgetterne for 2027.

Udgangspunktet er ellers ikke en national økonomiaftale præget af nedskæringer. Regeringen og KL indgik i juni en økonomiaftale, hvor kommunernes serviceramme i 2027 løftes med 3,3 mia. kroner.

Heraf kan tre mia. kroner prioriteres bredt på velfærdsområderne, mens 300 mio. kroner er målrettet en forlængelse af minimumsnormeringerne frem til skolestart.

Alligevel møder man også i årets kommunale budgetforhandlinger ord som besparelser, effektiviseringer og prioriteringer.

Rødovre er et aktuelt eksempel. Kommunens netop indgåede budgetaftale for 2027 indeholder besparelser og effektiviseringer for 26 mio. kroner. Samtidig vokser det samlede budget til velfærd dog med mere end 80 mio. kroner.

Det illustrerer meget godt det kommunale paradoks: Der kan godt komme flere penge og flere medarbejdere samtidig med, at den enkelte kommune oplever et betydeligt økonomisk pres.

Men hvor er de 41.100 medarbejdere kommet hen?

En stor del af forklaringen finder vi heldigvis tæt på borgerne.

Den største vækst siden 2016 er sket inden for ældre, sundhed og handicap, hvor der er kommet omkring 22.600 flere medarbejdere.

På det pædagogiske område er der kommet omkring 12.600 flere.

Ser man på konkrete personalegrupper, er antallet af pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter steget med omkring 15.100 siden 2016 – hele 40 procent. Antallet af medarbejdere på SOSU-overenskomsten er samtidig vokset med omkring 14.900 eller 16 procent.

Det er altså forkert blot at konkludere, at væksten i kommunernes medarbejderstab skyldes mere administration.

En betydelig del af væksten er sket i den borgernære velfærd.

Men billedet er heller ikke entydigt positivt.

For mens ældre-, sundheds-, handicap- og dagtilbudsområderne er vokset, er der ifølge KL blevet omkring 1.200 færre medarbejdere på undervisningsområdet siden 2016.

Mere end en halv million mennesker

Tallene understreger samtidig størrelsen på den kommunale organisation.

534.800 mennesker arbejder nu i kommunerne. Det gør kommunerne til en helt afgørende del af det danske arbejdsmarked.

Den kommunale lønsum er ifølge KL omkring 230 mia. kroner om året.

Derfor bør diskussionen om kommunernes økonomi heller ikke alene handle om, hvor mange ekstra milliarder der kommer i næste økonomiaftale.

Den bør i mindst lige så høj grad handle om, hvordan den eksisterende organisation anvendes.

For hvis der på ni år er kommet 41.100 flere medarbejdere, er det rimeligt at spørge, om borgerne oplever en tilsvarende forbedring af den kommunale service.

Budgetaftalerne bør fortælle mere end beløbene

Det er netop dét spørgsmål, som de nye budgetaftaler for 2027 bør vurderes på.

Ikke kun: Hvor mange penge bruger kommunen?

Men også: Hvor mange mennesker bruger kommunen til at løse opgaverne – og hvor arbejder de?

Hvor mange ekstra medarbejdere er kommet ud på plejehjemmene, i hjemmeplejen og i daginstitutionerne? Hvor mange er kommet på socialområdet? Hvor mange sidder med administration, dokumentation, HR, kommunikation, digitalisering og ledelse? Og hvor har kommunerne faktisk formået at frigøre medarbejdere gennem ny teknologi og enklere arbejdsgange?

Det sidste bliver stadig mere relevant. Allerede i budgetterne for 2026 identificerede Dansk Industri 24 kommuner, som eksplicit arbejdede med AI og digitalisering i administrative opgaver og sagsbehandling. Flere kommuner budgetterede ligefrem med konkrete effektiviseringsgevinster.

Hvis teknologien nu for alvor skal gøre sit indtog i kommunerne, bør gevinsten derfor også kunne aflæses i organisationerne.

Kommunalt.dk følger budgetterne

De kommende ugers budgetaftaler giver en mulighed for at komme et spadestik dybere i diskussionen om kommunernes økonomi.

For historien om kommunernes økonomiske pres kan ikke stå alene.

Siden 2016 er der kommet 41.100 flere kommunalt ansatte, og alene siden 2019 er medarbejderstaben vokset med omkring 30.600 personer.

En stor del er kommet ud på centrale velfærdsområder. Det er vigtigt at have med.

Men når kommunerne samtidig efterspørger flere ressourcer og nogle steder gennemfører nye besparelser, må næste spørgsmål være:

Har kommunerne først og fremmest brug for flere penge og flere medarbejdere – eller skal vi også begynde at diskutere, hvordan de mere end 534.000 kommunalt ansatte bliver brugt?

Det spørgsmål bør være en del af diskussionen, når budgetterne for 2027 nu falder på plads rundt omkring i landets kommuner.