Når vi taler om kommunalt beredskab, tænker de fleste på brandvæsen, oversvømmelser, storme eller evakueringer.

Men de seneste års erfaringer har ændret virkeligheden.

Pandemien viste, hvor afhængige vi er af stabile forsyningskæder. Energikrisen viste, hvor sårbart vores energisystem kan være. Og krigen i Ukraine har understreget, at elektricitet i dag er en del af den kritiske infrastruktur, som både kan rammes fysisk og digitalt.

Det betyder, at kommunernes beredskab i stigende grad også handler om én ting:

Kan kommunen fortsætte driften, hvis strømmen forsvinder?

Kommunerne får flere samfundskritiske opgaver

Sundhedsreformen og de seneste økonomiaftaler betyder, at flere sundhedsopgaver flyttes tættere på borgerne.

Hvor de store sygehuse tidligere var de primære kritiske lokationer, bliver kommunerne nu ansvarlige for et voksende antal funktioner, som skal kunne fungere – også under ekstraordinære hændelser.

Det gælder blandt andet:

• sundhedshuse
• plejecentre
• omsorgspladser
• rehabiliteringscentre
• hjemmeplejens baser
• kommunale beredskabscentre
• administrative krisestabe
• varmecentraler
• vandforsyning og tekniske anlæg.

Dermed vokser antallet af bygninger og funktioner, hvor strømforsyningen er afgørende for både borgernes sikkerhed og kommunens evne til at levere service.

Nødstrøm er ikke længere nok

Traditionelt har kommunernes løsning været enkel.

Hvis strømmen går, starter en dieselgenerator.

Den model er udviklet til en tid, hvor længerevarende afbrydelser var sjældne, og hvor energisystemet var mere stabilt.

I dag er udfordringen en anden.

Kommunerne skal både håndtere stigende energipriser, klimamål, digitalisering, cybertrusler og et voksende ansvar for den lokale samfundssikkerhed.

Derfor bør spørgsmålet ikke længere være, hvilken generator kommunen skal købe.

Spørgsmålet bør være, hvordan kommunen opbygger et robust energisystem.

Fra generator til energiplatform

Den moderne hybride energiløsning er langt mere end en nødgenerator.

Den kombinerer batterier, intelligent energistyring, generator og eventuelt vedvarende energikilder i én samlet løsning.

Det betyder, at anlægget ikke blot står stille og venter på en krise.

Det arbejder hver eneste dag.

Løsningen kan blandt andet:

• reducere kommunens spidsbelastninger
• lagre billig strøm
• fungere som UPS ved korte strømafbrydelser
• aflaste elnettet
• optimere energiforbruget
• levere nødstrøm ved længerevarende udfald.

Dermed bliver investeringen både en beredskabsinvestering og en driftsinvestering.

Det gør beslutningen væsentligt lettere at forsvare – både økonomisk og politisk.

Robusthed bygges lokalt

Danmark taler med rette mere og mere om totalforsvar og robuste samfund.

Men robusthed opstår ikke alene gennem nationale planer.

Den bygges lokalt.

Hvis hvert plejecenter, sundhedshus, vandværk, beredskabscenter og kommunalt kontrolrum kan opretholde driften, selv når dele af infrastrukturen svigter, bliver hele samfundet mere modstandsdygtigt.

Det er netop den decentralisering, som erfaringerne fra Ukraine peger på.

Når energien fordeles på mange selvstændige enheder frem for få centrale anlæg, bliver samfundet langt vanskeligere at lamme.

Kommunernes indkøb er blevet en del af beredskabet

Kommunerne investerer hvert år betydelige beløb i bygninger, teknik og energianlæg.

Disse investeringer bør i stigende grad vurderes ud fra deres bidrag til samfundets robusthed.

Det handler ikke alene om anskaffelsesprisen.

Det handler også om:

• leveringssikkerhed
• adgang til reservedele
• serviceberedskab
• cybersikkerhed
• mulighed for hurtig udvidelse
• europæiske og danske leverandørkæder.

Hvis et kritisk anlæg ikke kan vedligeholdes under en længerevarende krise, er det i praksis ikke robust.

Derfor bør kommunerne i højere grad tænke forsyningssikkerhed ind allerede ved udbud og indkøb.

Kommunerne kan være drivkraft for dansk innovation

Danmark har stærke virksomheder inden for energi, software, automation, batteriteknologi og intelligente styringssystemer.

Når kommunerne efterspørger moderne energiplatforme frem for traditionelle nødgeneratorer, kan de samtidig være med til at udvikle løsninger, der både styrker den lokale robusthed og skaber nye danske eksportmuligheder.

Det handler ikke om at vælge danske virksomheder alene af nationale hensyn.

Det handler om at sikre, at kritiske løsninger kan serviceres, vedligeholdes og videreudvikles – også hvis internationale forsyningskæder kommer under pres.

Strøm er blevet en ledelsesopgave

Kommunernes ansvar for beredskab vokser.

Det samme gør ansvaret for energiforsyningen.

Derfor bør diskussionen om nødstrøm flyttes ud af teknikrummet og ind i direktionen og kommunalbestyrelsen.

For spørgsmålet er ikke længere, om kommunen har en generator.

Spørgsmålet er, om kommunen har den energimæssige robusthed, der skal til for at holde velfærden i gang, når næste krise rammer.

Det er ikke alene en teknisk beslutning.

Det er en strategisk beslutning om kommunens evne til at beskytte borgere, medarbejdere og kritiske funktioner – både i hverdagen og under ekstraordinære hændelser.