Det kommunale redningsberedskab er rygraden i den lokale krisehåndtering. Når stormfloden truer kysten, når oversvømmelser lukker veje, eller når en fabrik brænder, er det de kommunale beredskaber, der er først på stedet. Men opgaverne bliver flere, mere komplekse og langt mere krævende end tidligere – og det lægger et stigende pres på både økonomi, mandskab og materiel.
Tre udfordringer står tydeligt frem og kræver politisk handling, hvis beredskabet skal forblive robust.
Flere og mere komplekse Hændelser
Klimaforandringer har ændret spillet. Stormfloden i oktober 2023 viste, hvor hurtigt store områder kan blive oversvømmet, og hvor mange ressourcer det kræver at beskytte både mennesker og værdier. Samtidig oplevede flere kommuner skybrud i sommeren 2024, der overbelastede kloaksystemer og skabte behov for massiv indsats med pumper og mobile spærringer.
Hertil kommer nye typer hændelser, der tidligere lå uden for beredskabets kerneopgaver. Cyberangreb mod vandværker og fjernvarmeværker i 2023 viste, hvor sårbar den kritiske infrastruktur er. Kommunale beredskaber skal i dag kunne samarbejde med politi, IT-sikkerhedsenheder og Forsvaret for at sikre forsyningssikkerheden – et område, der kræver helt nye kompetencer og procedurer.
Rekruttering og fastholdelse
Det frivillige beredskab er under pres. Flere kommuner oplever udfordringer med at rekruttere nye frivillige, og gennemsnitsalderen stiger. Under stormfloden i 2023 måtte flere beredskaber trække på ekstra mandskab fra nabokommuner og Beredskabsstyrelsen for at kunne dække de mest udsatte områder.
De stigende krav til uddannelse og beredskabets professionalisering betyder, at frivillige skal bruge mere tid på kurser og træning. Det kan være svært at forene med arbejdsliv og familieliv. Manglen på hænder betyder også, at de faste beredskabsenheder i stigende grad arbejder på grænsen af deres kapacitet, hvilket øger risikoen for nedslidning og frafald.
Økonomi og materiel
Mange kommunale beredskaber kører i dag med udstyr, der er på grænsen af sin levetid. Stormfloden i 2023 afslørede, at flere steder manglede der tilstrækkeligt med pumper og mobile diger til at dække de mest udsatte kyststrækninger. Investeringer i nyt udstyr og køretøjer bliver ofte udskudt på grund af pressede kommunale budgetter.
Samtidig er der nye behov: droner til eftersøgning og skadestedsledelse, digitale systemer til situationsbilleder og mobile kommandoposter. Det er teknologier, der koster, men som i stigende grad er nødvendige for at kunne løse opgaverne effektivt.
Et behov for et nationalt løft
Erfaringerne fra de seneste år viser, at det kommunale beredskab er en uundværlig del af Danmarks samlede kriseberedskab – men også at det i stigende grad presses til det yderste.
Uden en samlet plan, hvor stat og kommuner investerer i uddannelse, udstyr og koordinering, risikerer Danmark at stå med et beredskab, der ikke kan levere, når næste store krise rammer. Helhedsplaner og flerårige budgetter er nødvendige, hvis Danmark skal være robust over for fremtidens klimaudfordringer, cyberangreb og teknologiske hændelser.
