
Kommunalvalget blev ikke kun et opgør om skoler, plejehjem og asfalt. Det blev – måske mere tydeligt end ved noget tidligere kommunalvalg – et opgør med den grønne politiske dagsorden, sådan som den har været praktiseret de seneste år. Ikke i teorien. I praksis.
Rundt omkring i landet ser vi det samme mønster gentage sig: Kommuner, der skifter kurs. Projekter, der sættes på pause. Ambitiøse klimainitiativer, der enten skrottes, nedskaleres eller forsvinder helt fra den politiske dagsorden. Ikke fordi klimaet pludselig er blevet mindre vigtigt, men fordi vælgerne har sagt fra over for måden, det er blevet håndteret på.
Det er her, valgets egentlige taber træder tydeligt frem: “Det Grønne”.
For selv om “Det Grønne” ikke nødvendigvis står alene på stemmesedlen i alle kommuner, har de i årevis været den politiske drivkraft bag en række lokale beslutninger, som har haft meget konkrete konsekvenser for borgernes hverdag. Energiøer, lavbundsprojekter, restriktioner, afgifter, forbud og lange planprocesser – ofte besluttet med stor moralsk sikkerhed og begrænset lokal opbakning.
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.







