I mange år har det kommunale beredskab været opfattet som en klassisk driftsopgave.

• Brand.
• Redning.
• Stormskader.
• Lokale hændelser.

Den nye akutpakke på 1,2 mia. kr. viser, at den tid er forbi.

Kommunerne er ikke længere blot en del af det lokale beredskab. De bliver en central del af Danmarks samlede totalberedskab. Regeringen og et bredt flertal i Folketinget investerer nu direkte i kommunernes robusthed som en del af den nationale sikkerhedspolitik.

270 millioner kroner målrettet kommunerne

En af de største enkelte poster i akutpakken er de ekstraordinære kommunale beredskabsindsatser.

Der afsættes omkring 270 mio. kr., som blandt andet skal gå til:

• nyt materiel til de kommunale redningsberedskaber
• øgede operative kapaciteter
• nødstrømsløsninger
• ekstraordinære beredskabsindsatser på blandt andet ældreområdet.

Den konkrete fordeling skal ske i dialog med KL, hvilket betyder, at kommunerne får stor indflydelse på, hvordan midlerne omsættes til konkrete løsninger.

Beredskab bliver en ledelsesopgave

Det interessante er ikke alene pengene.

Det interessante er signalet.

For første gang ser vi en national beredskabspakke, hvor kommunerne betragtes som en afgørende del af Danmarks samlede modstandskraft.

Det betyder, at beredskab i stigende grad bliver en strategisk ledelsesopgave for kommunalbestyrelser og direktioner – ikke blot en opgave for redningsberedskabet.

• Når strømmen forsvinder.
• Når drikkevandet bliver forurenet.
• Når telekommunikationen svigter.
• Når et cyberangreb rammer kommunen.

Så er det kommunerne, der skal sikre, at ældreplejen fungerer, institutionerne kan holde åbent, den kritiske infrastruktur opretholdes, og borgerne fortsat får hjælp.

Totalberedskab kræver hele kommunen

Akutpakken understreger samtidig, at beredskab ikke længere kan placeres i én forvaltning.

Den kommer til at berøre næsten alle kommunale områder:

• ældrepleje
• sundhed
• teknik og miljø
• vandforsyning
• it og cybersikkerhed
• forsyning
• kommunikation
• krisestyring.

Det betyder, at kommunerne skal arbejde langt mere tværgående end tidligere.

Men pengene løser ikke alt

Selv om investeringen er historisk, er den næppe tilstrækkelig på længere sigt.

Mange kommuner står fortsat med:

• aldrende materiel
• mangel på specialiserede kompetencer
• stigende klimarelaterede hændelser
• voksende cybertrusler
• øgede krav til forsyningssikkerhed.

Akutpakken giver kommunerne mulighed for at løfte nogle af de mest presserende behov, men den løser ikke den langsigtede finansiering af et moderne kommunalt totalberedskab.

Samarbejdet bliver afgørende

Noget af det mest interessante er, at staten samtidig investerer i et nationalt 24/7-situationscenter, et cyberoperationscenter og et cybermonitoreringsnetværk.

Det betyder, at kommunerne fremover i højere grad bliver koblet direkte ind i et fælles nationalt situationsbillede.

Det kan blive et markant skridt mod et mere sammenhængende dansk totalberedskab, hvor staten, kommunerne, regionerne og de kritiske infrastrukturejere arbejder ud fra samme operative information.

Kommunalt.dk’s vurdering

Akutpakken handler ikke kun om flere brandbiler eller flere generatorer.

Den markerer et grundlæggende skifte i synet på kommunerne.

Kommunerne bliver nu en del af Danmarks første sikkerhedslinje.

Det stiller nye krav til politisk ledelse, tværgående samarbejde og langsigtet planlægning.

Den største udfordring bliver derfor ikke, hvordan de 270 mio. kr. bruges.

Den største udfordring bliver, om kommunerne får den varige finansiering, de nødvendige kompetencer og de nationale standarder, der skal til for at gøre totalberedskabet til mere end en akut indsats.

For robusthed skabes ikke med én bevilling.

Den bygges over mange år – og kommunerne bliver en af de vigtigste byggesten.