Regeringens nye 2035-plan – DK2035: Et stærkt Danmark i en usikker verden – sætter retningen for dansk økonomi frem mod 2035. Planen rummer markante prioriteringer inden for forsvar, beredskab og klima, men fastholder samtidig investeringer i velfærd og økonomisk holdbarhed.

For kommunerne er planen ikke blot en national strategi. Den får konkret betydning for økonomi, prioriteringer og opgavevaretagelse i de kommende år. Nedenfor gennemgås de vigtigste områder, hvor 2035-planen kan påvirke kommunerne.

1. Demografi: Flere ældre – og finansiering til at følge med

Et centralt element i 2035-planen er, at der afsættes midler til at dække det demografiske træk. Regeringen prioriterer 23¼ mia. kr. frem mod 2035 til at håndtere, at der bliver flere ældre borgere .

Hvad betyder det for kommunerne?

• Udgifter til ældrepleje og hjemmehjælp vil fortsætte med at stige.
• Kommunerne får – i planens forudsætninger – midler til at følge med befolkningsudviklingen.
• Presset på ældreområdet vil dog fortsat være betydeligt, særligt ift. rekruttering og organisering.

Selvom der afsættes midler til det demografiske træk, forudsætter planen samtidig effektiviseringer og prioriteringer lokalt.

2. Administrative besparelser og effektivisering

Regeringen lægger op til administrative besparelser på 3 mia. kr. i kommuner og regioner frem mod 2030 .

Derudover skal kunstig intelligens frigøre mindst 50 mio. timer svarende til ca. 30.000 årsværk frem mod 2035 .

Kommunal betydning:

• Øget pres for digitalisering og automatisering.
• Effektiviseringskrav kan påvirke centrale stabsfunktioner.
• Fokus på omstilling frem for blot udgiftsvækst.

Det betyder, at kommunerne både skal håndtere flere opgaver (demografi) og samtidig finde administrative besparelser.

3. Udgiftslofter og disponeringsrum

Det finanspolitiske råderum opgøres frem mod 2035 til godt 120 mia. kr., men det faktiske prioriteringsrum styres af de fireårige udgiftslofter .

I disponeringsrummet frem mod 2030 er der taget højde for:

• Væksten i det demografiske træk i kommuner og regioner .
• Store prioriteringer til forsvar.
• Klimatilpasning og momslempelser.

Konsekvens for kommunerne:

• Kommunernes økonomi vil fortsat være underlagt stram central styring.
• Råderummet er i høj grad bundet af nationale prioriteringer.
• Lokale initiativer vil afhænge af de årlige økonomiaftaler.

4. Beredskab og samfundssikkerhed

Regeringen prioriterer et varigt løft af beredskabet, der i 2035 udgør 5 mia. kr. .

Kommunerne har en central rolle i det lokale beredskab, herunder:

• Brand og redning
• Krisestyring
• Civilbeskyttelse

Et styrket nationalt fokus på totalberedskab vil formentlig medføre:

• Øgede krav til kommunale beredskabsplaner
• Investeringer i robusthed og cybersikkerhed
• Tættere koordinering med stat og regioner

5. Klima og klimatilpasning

2035-planen prioriterer:

• 4 mia. kr. årligt fra 2034 til indfrielse af 2035-klimamålet .
• Ca. 15 mia. kr. i 2029-2040 til Klimatilpasningsplan II .

For kommunerne betyder det:

• Øget fokus på klimatilpasning (kystsikring, oversvømmelse, grundvand).
• Planlægnings- og myndighedsopgaver i forbindelse med arealomlægning.
• Samspil med den grønne trepart og omlægning af lavbundsjorde.

Klimatilpasning bliver i stigende grad en kommunal kerneopgave.

6. Grøn trepart og arealomlægning

Den grønne trepart indebærer omlægning af omkring 400.000 ha areal til natur og skov .

Kommunerne påvirkes gennem:

• Lokal planlægning og arealdisponering.
• Samarbejde med landmænd og staten.
• Natur- og miljømyndighedsopgaver.

Dette kan ændre udviklingsmuligheder i landkommuner og påvirke skattebasen indirekte.

7. Forsvarsprioritering og indirekte kommunale effekter

Forsvarsudgifterne løftes permanent til 3,5 pct. af BNP, svarende til 43 mia. kr. i 2035 , og løftet udgør samlet 339,5 mia. kr. i 2026-2035 .

Selvom forsvar primært er en statslig opgave, kan kommunerne mærke effekter via:

• Lokal erhvervsudvikling omkring kaserner.
• Øget efterspørgsel på bolig- og institutionskapacitet.
• Konkurrence om arbejdskraft.

Samtidig kan prioriteringen af forsvar lægge indirekte pres på øvrige offentlige prioriteringer.

8. Strukturreformer og frisættelse

Regeringen lægger vægt på frisættelse af den offentlige sektor, herunder beskæftigelsesreform og ældrereform .

For kommunerne kan det betyde:

• Færre proceskrav.
• Større lokal frihed.
• Samtidig større ansvar for resultater.

Samlet vurdering: Mere robusthed – men også mere pres

2035-planen påvirker kommunerne på tre overordnede måder:

1. Økonomisk styring og effektiviseringskrav
   • Administrative besparelser.
   • Stramme udgiftslofter.
   • Digitalisering og AI som nødvendighed.
2. Flere kerneopgaver
   • Flere ældre.
   • Klimatilpasning.
   • Styrket beredskab.
3. Strukturelle og strategiske forandringer
   • Grøn arealomlægning.
   • Ændret prioritering mod forsvar.
   • Frisættelse og styringsreformer.

Kommunerne står dermed i et krydspres: De skal levere mere velfærd og mere robusthed i en usikker verden – men samtidig effektivisere og prioritere skarpere.

2035-planen giver finansielt rum til at håndtere demografien og centrale udfordringer, men den lægger også op til, at kommunerne skal være drivkraft i den praktiske gennemførelse af klimaindsats, beredskab og velfærdsudvikling.