Debatten om SKI’s rolle rejser et vigtigt spørgsmål: Skal fælles indkøb være et tilbud – eller en pligt?
Mange kommunale indkøbere ønsker, at SKI skal være et værktøj, man kan bruge, når det giver mening, men at det ikke skal blokere for lokale initiativer. Det kunne fx være en grøn indkøbspolitik, samarbejde med lokale SMV’er eller test af innovative løsninger.
Et fremtidsscenarie kunne være, at SKI fungerer som en rådgivningsenhed, der hjælper kommuner med at lave egne udbud, hvis de ønsker det, eller med at forhandle særaftaler inden for rammeaftalen.
På den måde kan man kombinere stordriftsfordele med lokal fleksibilitet. De store indkøb – standardvarer og it-løsninger – kan samles, mens kommunerne bevarer handlefrihed på de områder, hvor innovation og grøn omstilling er vigtigst.
Hvis vi vil sikre, at SKI ikke bliver en spændetrøje, men en motor for udvikling, kræver det politisk mod. Det kræver, at kommunerne selv tør tage styringen og efterspørge et mere fleksibelt system, der understøtter både økonomisk effektivitet og lokal værdiskabelse.
