Mens den politiske debat om sundhedsreformen har fyldt meget det seneste år, er kommunerne nu trådt ind i den fase, hvor reformen skal omsættes til konkrete løsninger. Frem mod 2027 skal nye opgaver implementeres, organisationer tilpasses, samarbejder etableres og nye tilbud udvikles.
Det er her, reformens succes eller fiasko bliver afgjort.
For kommunerne betyder det, at arbejdet nu flytter fra politiske beslutninger til praktisk implementering. Samtidig åbner det et betydeligt marked for virksomheder, der kan bidrage med teknologi, kompetencer, rådgivning og nye løsninger.
Kommunerne får en endnu større rolle i det nære sundhedsvæsen
Sundhedsreformen bygger på ambitionen om, at flere borgere skal behandles tættere på deres eget hjem. Derfor får kommunerne en mere central rolle i det samlede sundhedsvæsen.
Det gælder blandt andet:
- styrket akutsygepleje
- rehabiliteringsforløb
- forebyggelse og tidlig indsats
- kronikerindsatser
- bedre sammenhæng mellem hospital, almen praksis og kommune.
Målet er både at skabe bedre patientforløb og samtidig aflaste hospitalerne, der i de kommende år forventes at opleve et stigende pres som følge af flere ældre og flere kroniske patienter.
Implementeringen er allerede i gang
Flere kommuner arbejder allerede med at tilpasse organisationen til de kommende opgaver.
Det handler blandt andet om:
- opbygning af nye tværfaglige enheder
- udvikling af fælles arbejdsgange med regionerne
- etablering af nye digitale samarbejdsplatforme
- kompetenceudvikling af medarbejdere
- planlægning af kommende investeringer.
Samtidig arbejder de nye sundhedsråd med at skabe den lokale koordinering mellem kommuner, regioner og almen praksis.
Netop denne implementeringsfase bliver afgørende for, hvordan reformen kommer til at fungere i praksis.
Store investeringer venter
Når opgaver flyttes fra hospitalerne til kommunerne, følger der også investeringer.
Kommunerne får behov for blandt andet:
- nye digitale sundhedsløsninger
- telemedicin
- monitorering i eget hjem
- velfærdsteknologi
- journalsystemer og datadeling
- medicinhåndtering
- trænings- og rehabiliteringsudstyr
- rådgivning om organisationsudvikling
- uddannelse og kompetenceudvikling.
Derudover vil flere kommuner skulle investere i fysiske rammer, klinikker og udstyr til de nye opgaver.
Nye samarbejder bliver nødvendige
En af reformens vigtigste ambitioner er at skabe et mere sammenhængende sundhedsvæsen.
Det betyder, at kommuner, regioner, almen praksis og private leverandører i langt højere grad skal udvikle løsninger sammen.
Det gælder både den daglige drift og udviklingen af nye behandlingsformer.
For virksomheder betyder det, at klassiske leverandørrelationer i stigende grad bliver erstattet af længerevarende partnerskaber, hvor innovation, data og fælles udvikling bliver centrale elementer.
Tidlig dialog kan få stor betydning
Selvom mange af de konkrete udbud endnu ikke er offentliggjort, er det netop nu, kommunerne træffer en række strategiske beslutninger om organisering, teknologi og samarbejder.
Virksomheder, der ønsker at levere til det kommunale sundhedsområde, har derfor en oplagt mulighed for at gå tidligt i dialog med kommunerne og forstå deres kommende behov.
Det giver bedre mulighed for at udvikle løsninger, der matcher de lokale udfordringer, inden de formelle udbudsprocesser går i gang.
Kommunalt.dk vurderer
Sundhedsreformen handler ikke længere om lovgivning – den handler om implementering.
De kommende 12-18 måneder bliver afgørende for, hvordan det nære sundhedsvæsen kommer til at fungere i praksis. Det er nu, kommunerne skal omsætte reformens ambitioner til konkrete løsninger, og det er nu, de første større investeringer og samarbejder begynder at tage form.
For virksomheder med løsninger inden for digital sundhed, rehabilitering, velfærdsteknologi, kompetenceudvikling og organisationsudvikling er timingen derfor væsentlig. De kommuner, der i dag planlægger deres fremtidige sundhedstilbud, bliver de kommuner, der i de kommende år vil efterspørge nye produkter, nye samarbejder og nye måder at levere sundhed tæt på borgerne.
