Regelrytteriet - regler der står i vejen for grøn omstilling
Vi er langt forbi at skulle definere WHY i forbindelse med grøn omstilling og bæredygtige valg. Det kniber straks mere med HVAD og HVORDAN?
Kommunerne og offentlige institutioner skal på lige fod med virksomheder og forbrugere op i tempo, hvis vi skal nå målene for 2030, men mange regler og lovgivning forhindrer, at der for alvor kommer skub i omstillingen
Derfor går vi forrest med at få dilemmaerne frem i lyset.
Bliver du inspireret eller har andre gode eksempler, så send dem til os på info@kommunalt.dk eller udfyld formularen.
Regler der står i vejen for grøn omstilling - 7 eksempler
Lone Jakobsgaard
- En dansk virksomhed ønsker at hjemtage deres produktion fra Østen. De har for flere år siden etableret sig i Østen, men ønsker nu at have produktion, salg og distribution tættere sammen, så der kan skæres i CO2 regnskabet, ved at forkorte lange rejser af produkter. Men de kompetencer som skal bruges i produktionen findes ikke længere i Danmark. De uddannes ganske enkelt ikke mere. Så virksomheden kunne meget nemt importere arbejdskraften og derigennem opnå kortere transport, reduktion af C02, ved at være tættere på markedet. De vil tilmed skabe flere arbejdspladser og øge skattegrundlaget. Hvorfor gør de så ikke bare det? LOVGIVNING OM UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT FORHINDRER EN LØSNING!
- En dansk virksomhed ønsker at skubbe bag på den grønne omstilling. Som led i det har de bl.a. installeret fire el-lade standere på deres virksomhedsdomicil. De vil gerne give medarbejdere, kunder og gæster mulighed for at kunne oplade deres bil under besøg. Det er grønt når det er bedst. Og virksomheden kunne sagtens brande sig på løsningen, hvis ikke lige det var fordi, der er mere end ét hår i suppen. Deres fire el-lade standere forhindrer nemlig samtidig andre beboere og virksomheder i at også at installere el-lade standere på den vej, hvor de bor. HVORFOR – fordi LOVGIVNING og begrænsninger i EL-NETTET forhindrer det.
- En virksomhed har lavet en asfalt, der består af 80% genbrugsmaterialer, og indskriver sig dermed ind i det som mange i asfaltbranchen genkender. Der ophober sig bjerge af genbrugsasfalt og rigtig mange entreprenører står klar til at sætte yderligere skub i den bæredygtige produktion. Men kommunerne og andre offentlige bygherrer bruger det ikke – HVORFOR? Fordi der endnu IKKE I UDBUDSMATERIALER defineret af kommuner er taget højde for øget brug af genbrugsmaterialer. Sæt nu skub i at efterspørge de grønne produkter.
- En virksomhed har specialiseret sig i at lave arbejdstøj, bestående af overvejende genbrugsmaterialer. Det betyder at produktionen af arbejdstøjet skal gennemgå lidt flere processer end traditionelt fremstillet arbejdstøj. Så det er lidt dyrere økonomisk. Men det er optimering af allerede anvendte materialer, og det taler ind i den cirkulære økonomi og den grønne omstilling. ALLIGEVEL bliver virksomheden fravalgt, når det offentlige skal vælge leverandør. HVORFOR? Fordi man i et udbud TYPISK VÆLGER LAVESTE PRIS. Sæt nu skub i at efterspørge produkter fra virksomheder, der arbejder med cirkulære produkter.
- En virksomhed har specialiseret sig i at komprimere polystyren, så det fylder meget lidt, og man derved kan transportere meget. I komprimeringen bliver tilsat et stof, der igen kan fjernes, når polystyrenet skal genanvendes. For polystyren kan genanvendes 1:1. Men kommunernes affaldscentre må ikke medvirke til det. HVORFOR? Fordi affaldscentrene KUN MÅ BORTSKAFFE ikke medvirke til FORBARBEJDE produkter. Kunne man ikke finde en forholdsvis enkel løsning på det problem?
- En virksomhed har reduceret C02 i en grad, så målinger viser, at de ikke internt kan gøre mere. Det har imidlertid stort behov for fjernvarme. Og her opstår problemet for alvor. For virksomheden står stadig noteret for en voldsom CO2 udledning. HVORFOR? Fordi kommunens fjernvarmeanlæg endnu ikke har opnået tilstrækkelig CO2 reduktion i deres løsninger. Det MÅ virksomheden vente på, førend de opnår større reduktion.
- Mange kommuner river bygninger ned, og i disse år gives der ekstra tilskud til nedrivning, så kommunerne kan komme af med bygninger, der ellers bare vil forfalde. Men der mangler et led i kæden, hvis det også skal give mening i en cirkulær omstilling. NEMLIG muligheden for at kunne afsætte materialer fra nedrivningen til genanvendelse. HVORFOR – fordi kommunerne ikke må sælge materialer eller lave selskaber, der kan stå for det. Privat-offentlige samarbejde kunne måske være den nemme løsning.
