17. november 2026

Reformerne skaber et nyt milliardmarked – virksomhederne skal positionere sig nu

De store politiske reformer er på vej ud af Christiansborg og ind i kommuner og regioner. Dermed begynder også kampen om, hvem der skal levere løsningerne. For virksomheder, der vil være en del af det kommende marked, er tidspunktet afgørende. Når først budgetterne er lagt, modellerne valgt og politikerne overbevist, kan det være for sent at komme ind fra sidelinjen.

Danmark står foran nogle år, hvor en række af de største omlægninger af den offentlige sektor i nyere tid skal omsættes fra politiske aftaler til praktisk virkelighed. Sundhedsvæsenet skal organiseres anderledes, ældreplejen skal udvikles, beskæftigelsesindsatsen forandres, kommunerne skal håndtere nye krav til beredskab og cybersikkerhed, og samtidig fortsætter investeringerne i digitalisering, kunstig intelligens, klima og den grønne omstilling.

Det interessante for virksomhederne er ikke længere alene, hvad der står i reformteksterne. Det interessante er, hvad der kommer bagefter.

For reformer skal implementeres. Nye arbejdsformer skal etableres, digitale systemer skal udvikles, bygninger skal tilpasses, medarbejdere skal uddannes, data skal anvendes anderledes, rådgivning skal indkøbes, og helt nye samarbejder mellem kommuner, regioner og private virksomheder skal etableres.

Det er her, et nyt milliardmarked begynder at tage form.

Beslutningerne bliver truffet nu

Det kan være fristende for virksomheder at vente på udbuddene. Problemet er bare, at et offentligt udbud ofte kommer meget sent i den egentlige beslutningsproces.

Lang tid før et konkret indkøb bliver sendt i markedet, har kommunen diskuteret behovet, prioriteret økonomien og taget stilling til, hvordan en opgave grundlæggende skal løses. Administrationen har udarbejdet oplæg, budgetter og modeller, mens de politiske udvalg og kommunalbestyrelsen har fastlagt retningen.

Når udbuddet kommer, er store dele af banen derfor allerede kridtet op.

For virksomheder, der ønsker at få del i de investeringer, som reformerne kommer til at udløse, handler de kommende år derfor ikke kun om salg. De handler mindst lige så meget om positionering.

Virksomhederne skal forstå, hvilke problemer kommunerne skal løse, hvordan de politiske prioriteringer udvikler sig, og hvor deres egen løsning passer ind i den virkelighed. Og de skal være i stand til at forklare det længe før kommunen står med et færdigt udbudsmateriale.

Politikerne fordeler pengene

En af de klassiske fejl i arbejdet med det kommunale marked er at betragte kommunen som én stor administrativ indkøbsorganisation. Det er den ikke.

Kommunen er først og fremmest en politisk styret organisation.

Det er kommunalbestyrelsen, der vedtager budgettet. Det er politikerne, der beslutter, om der skal bruges flere penge på ældreområdet, skoler, klima, beredskab eller nye digitale løsninger. Og det er de politiske udvalg, der er med til at sætte retningen for, hvordan kommunens forskellige områder skal udvikle sig.

Administrationen spiller naturligvis en central rolle. Embedsmændene analyserer mulighederne, tilrettelægger processerne, rådgiver politikerne og gennemfører de beslutninger, der bliver truffet. Men de økonomiske og strategiske rammer bliver i sidste ende politisk fastlagt.

Det er en afgørende forskel.

En virksomhed kan derfor godt have en fremragende løsning og en stærk relation til administrationen uden nødvendigvis at have forstået den politiske dagsorden, som løsningen skal passe ind i.

Og netop den forståelse bliver vigtigere i en periode, hvor kommunerne skal prioritere mellem mange nye krav på samme tid.

Det er ikke nok at have det rigtige produkt

Der opstår samtidig en kommunikationsopgave, som mange virksomheder undervurderer.

Private virksomheder beskriver typisk deres produkter ud fra teknologi, funktionalitet, effektivitet eller pris. Kommunalpolitikere ser verden anderledes. De skal kunne forklare over for borgere og vælgere, hvorfor en investering er nødvendig, hvilket problem den løser, og hvad kommunen får ud af pengene.

Det betyder, at virksomheder skal kunne oversætte deres løsning til den kommunale virkelighed.

En teknologivirksomhed sælger eksempelvis ikke nødvendigvis et IT-system. Den kan levere muligheden for, at medarbejderne bruger mindre tid på administration og mere tid sammen med borgerne.

En virksomhed inden for energieffektivisering sælger ikke alene teknik og installationer. Den kan bidrage til lavere driftsudgifter, mindre energiforbrug og et reduceret investeringsbehov over en længere periode.

Og en virksomhed inden for velfærdsteknologi sælger ikke bare teknologi. Den skal kunne forklare, hvordan løsningen kan bidrage til at håndtere manglen på medarbejdere og samtidig skabe større selvstændighed for borgeren.

Det lyder måske som semantik. Det er det ikke.

Hvis en løsning skal prioriteres politisk, skal den kunne forstås politisk.

Sundhedsreformen viser, hvor hurtigt markedet forandrer sig

Sundhedsområdet illustrerer udviklingen meget konkret. Fra 1. januar 2027 ændres fordelingen af en række opgaver mellem kommuner og regioner, samtidig med at de nye sundhedsråd får en central rolle omkring udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Dermed ændres ikke alene organiseringen. Beslutningsvejene ændres også.

Nye samarbejder skal etableres, og løsninger inden for blandt andet hjemmebehandling, kronikerforløb, data, digitalisering og kunstig intelligens bliver en del af arbejdet med at omsætte reformen til praktisk virkelighed.

Den samme mekanisme findes på andre områder. Når politiske reformer ændrer den måde, en offentlig opgave skal løses på, åbner der sig samtidig et marked for de virksomheder, der kan hjælpe med at få den nye model til at fungere.

Men det marked bliver ikke nødvendigvis vundet af den virksomhed, der først opdager udbuddet.

Det kan lige så godt blive vundet af dem, der tidligt forstår forandringen.

Fra leverandør til en del af løsningen

Det kræver en anden tilgang til det kommunale marked.

Virksomheder skal naturligvis fortsat kende udbudsregler, indkøbsorganisationer og de administrative beslutningsgange. Men de bør samtidig følge budgetprocesserne, fagudvalgene og de lokale politiske dagsordener langt tættere.

De skal vide, hvilke problemer der fylder i den enkelte kommune.

De skal kunne dokumentere, hvordan deres løsning bidrager til at løse dem.

Og de skal kunne kommunikere værdien på en måde, som både en fagchef, en kommunaldirektør og en kommunalpolitiker kan forstå.

Det betyder ikke, at virksomheder skal drive partipolitik. Tværtimod. Det handler om at forstå det politiske system, som kunderne befinder sig i.

Forskellen er væsentlig.

Vinduet er åbent nu

Reformerne kommer til at skabe bevægelse i det kommunale marked over de kommende år. Nogle opgaver forsvinder. Andre vokser. Nye samarbejdsmodeller opstår, og budgetter bliver flyttet mellem områder og myndigheder.

Det skaber usikkerhed, men også muligheder.

For virksomheder er den største fejl måske derfor at tro, at de kan vente, til reformerne er implementeret og de konkrete udbud ligger klar.

For på det tidspunkt kan de vigtigste beslutninger allerede være truffet.

Det er nu, virksomhederne skal undersøge, hvor deres løsninger passer ind. Det er nu, de skal opbygge deres position. Det er nu, de skal gøre deres budskaber forståelige. Og det er nu, de skal forstå de politikere, budgetter og prioriteringer, som kommer til at bestemme, hvor milliarderne ender.

For reformerne skaber ikke bare en ny offentlig sektor. De skaber også et nyt marked omkring den. Og kampen om det marked er allerede begyndt.

Del indlægget
kommunaltdk logo
Tilmeld vores nyhedsbrev og få nyheder om salg til kommuner.