Mens den grønne trepart ofte bliver diskuteret som en national klimaaftale, bliver den reelle succes afgjort ude i kommunerne. Derfor er det bemærkelsesværdigt, at ti mindre kommuner nu får del i en særlig KL-pulje på fem millioner kroner, der skal give dem flere hænder til arbejdet med arealomlægning, dialog med lodsejere og projektudvikling. Puljen skal blandt andet bruges til at ansætte medarbejdere, købe ekstern rådgivning eller indgå samarbejder med større nabokommuner.
Det kan umiddelbart lyde som en mindre administrativ nyhed, men den peger på en langt større udfordring: Kommunernes største mangel er ikke nødvendigvis penge – men kapacitet og kompetencer.
Den grønne trepart kræver, at kommunerne gennemfører nogle af de mest komplekse arealomlægninger i nyere tid. Medarbejdere skal kunne håndtere alt fra kvælstofberegninger og biodiversitet til EU-regler, udbud, lodsejerdialog og projektledelse. I mange mindre kommuner er det de samme få medarbejdere, der skal løfte alle opgaverne.
Hvad betyder det for virksomheder?
For rådgivere, ingeniørvirksomheder, natur- og klimakonsulenter, GIS-specialister og leverandører af digitale planlægningsværktøjer åbner det et voksende marked. Mange kommuner vil få behov for ekstern hjælp, hvis de skal nå målene inden for de fastsatte tidsrammer.
Samtidig viser initiativet, at KL erkender, at forskellene mellem store og små kommuner er betydelige. Hvor de største kommuner ofte har egne specialister, er mindre kommuner i højere grad afhængige af samarbejder og ekstern ekspertise.
Den politiske pointe
Den grønne trepart bliver ikke afgjort på Christiansborg – den bliver afgjort i kommunernes evne til at omsætte nationale mål til lokale projekter. Derfor bliver investeringer i kompetencer, projektledelse og tværkommunalt samarbejde mindst lige så vigtige som de økonomiske aftaler.
Den kommune, der kan gennemføre projekterne hurtigt, skabe opbakning blandt lodsejere og tiltrække de rette kompetencer, vil stå stærkest i den grønne omstilling. Puljen på fem millioner kroner løser ikke alle udfordringer, men den sender et tydeligt signal: Kapacitet er blevet en strategisk ressource i den grønne omstilling.
