Når sirenerne lyder, er det let at tænke på staten, ministerier eller Beredskabsstyrelsen. Men virkeligheden er en anden.

Det første beredskab, de fleste borgere møder, er kommunens.

Det er de kommunale redningsberedskaber, der rykker ud til branden i parcelhuset, kemikalieudslippet på virksomheden, stormskaderne, oversvømmelsen i boligkvarteret eller trafikuheldet på landevejen. Det er her, den daglige indsats foregår – og det er her, mange af de myndighedsopgaver, som følger af beredskabsloven, bliver omsat til konkret handling.

En opgave, der vokser

Kommunernes beredskaber har gennem de seneste år fået en langt bredere opgave end tidligere.

Klimaforandringer giver flere skybrud og oversvømmelser. Kritisk infrastruktur skal beskyttes. Cyberhændelser kan få fysiske konsekvenser. Samtidig fylder forsyningssikkerhed, robusthed og totalberedskab mere og mere i den kommunale planlægning.

Det betyder, at beredskab i dag handler om langt mere end brandslukning.

Det handler om at sikre, at kommunen kan fungere – også når samfundet bliver presset.

Kommunerne er rygraden

Den nationale struktur er vigtig.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab sætter de politiske rammer, og Beredskabsstyrelsen er statens fagmyndighed med nationale specialkapaciteter.

Men ingen statslig organisation kan være til stede i alle landets kommuner døgnet rundt.

Det kan de kommunale redningsberedskaber.

Derfor er de kommunale beredskaber rygraden i det danske beredskabssystem. De kender lokalområdet, virksomhederne, de kritiske installationer og de lokale risici. De samarbejder dagligt med politi, ambulancetjeneste, forsyningsselskaber, hjemmepleje, tekniske forvaltninger og lokale virksomheder.

Den lokale viden kan ikke centraliseres.

Frivillige gør forskellen

Et stærkt beredskab består heller ikke kun af fastansatte medarbejdere.

Mange steder understøttes indsatsen af frivillige, som bidrager med alt fra logistik og indkvartering til forplejning, information og praktisk hjælp ved større hændelser.

I en tid, hvor Danmark taler om totalforsvar og samfundsrobusthed, bliver denne frivillige indsats kun vigtigere.

Robusthed skabes nemlig ikke alene af flere køretøjer eller større budgetter. Den skabes af mennesker, kompetencer og stærke lokale fællesskaber.

Tid til et kommunalt beredskabsløft

De kommende år vil stille større krav til kommunerne.

Spørgsmålet er derfor ikke, om beredskabet skal udvikles.

Spørgsmålet er, om udviklingen sker hurtigt nok.

Hvis kommunerne skal kunne håndtere både klimahændelser, forsyningskriser, længerevarende strømafbrydelser og et øget fokus på civil robusthed, kræver det investeringer i mennesker, uddannelse, materiel og planlægning.

Det kommunale beredskab er ikke en udgift, der kun bruges, når uheldet er ude.

Det er en investering i den tryghed og robusthed, som borgere, virksomheder og lokalsamfund forventer – hver eneste dag.

For når alarmen går, er det ikke Christiansborg, der kommer først.

Det er kommunen.