Når man læser økonomiaftalen mellem regeringen og KL for 2027, er der mange enkeltinitiativer, men tre beslutninger skiller sig ud.
Det er ikke nødvendigvis de mest omtalte punkter.
Det er de tre beslutninger, der over de kommende år kommer til at ændre kommunernes økonomi, prioriteringer og rolle mest.
1. Velfærden får et markant økonomisk løft
Den største nyhed er det økonomiske løft af den kommunale service.
Kommunernes serviceramme løftes samlet med 3,3 mia. kroner i 2027. Heraf går 0,3 mia. kroner til at forlænge minimumsnormeringerne frem til skolestart, mens 3,0 mia. kroner kan bruges bredt til kommunal velfærd. Samtidig tilføres yderligere 386 mio. kroner til kommunale sundhedsindsatser som følge af sundhedsreformen.
Det betyder, at kommunerne får bedre muligheder for at håndtere de stigende udgifter til ældreområdet, sundhed og det specialiserede socialområde.
Aftalen understreger samtidig, at kommunerne fuldt ud kompenseres for den demografiske udvikling – altså at der bliver flere ældre og dermed større pres på velfærden.
Det er et vigtigt signal.
Efter flere år med diskussioner om effektiviseringer og besparelser er aftalen først og fremmest en aftale om at styrke den borgernære velfærd.
2. Rekordinvesteringer i skoler, dagtilbud og sociale tilbud
Det næststørste punkt er anlægsrammen.
Kommunerne får mulighed for at investere 22,3 mia. kroner i 2027. KL peger selv på, at aftalen giver mulighed for blandt andet at investere omkring 8 mia. kroner i renovering af folkeskoler samt bedre rammer for daginstitutioner, fritidstilbud og klubber.
Samtidig afsættes der ekstra midler til det specialiserede socialområde.
Fra 2027 til 2030 løftes anlægsinvesteringerne med 0,5 mia. kroner årligt til nye botilbud for borgere med komplekse behov. Hertil kommer en lånepulje på yderligere 0,5 mia. kroner om året. Samlet set bliver der mulighed for investeringer på 2 mia. kroner frem mod 2030 alene til udbygning af botilbudskapaciteten.
Det er en erkendelse af, at kommunerne i dag kæmper med mangel på pladser og stigende udgifter på det sociale område.
3. Kommunerne bliver en større del af Danmarks sikkerhed
Den tredje store nyhed er måske den mest oversete.
Kommunerne får en mere central rolle i cybersikkerhed og totalberedskab.
Aftalen bekræfter, at der fra 1. januar 2027 etableres fem fælleskommunale it-serviceorganisationer samt Københavns Kommunes egen enhed. Disse organisationer skal overtage driften af servere og netværk og på sigt også brugerstyring, monitorering og servicedesk med det formål at styrke cybersikkerheden i kommunerne.
Samtidig skriver regeringen og KL direkte, at de vil samarbejde om at udvikle et dansk totalberedskab med fokus på:
- cyberangreb,
- sabotage,
- beskyttelse af kritisk infrastruktur,
- el- og vandforsyning,
- samarbejde mellem stat, kommuner, virksomheder og civilsamfund.
Der er endnu ikke afsat store nye beredskabsmidler.
Men aftalen markerer, at kommunerne ikke længere alene ses som leverandører af velfærd.
De bliver i stigende grad betragtet som en del af Danmarks samlede sikkerhed og modstandskraft.
Kommunalt.dk’s vurdering
Hvis man skal reducere økonomiaftalen 2027 til tre overskrifter, er det disse:
- Flere penge til den nære velfærd.
- Store investeringer i fysiske rammer og sociale tilbud.
- Kommunerne får en ny rolle i cybersikkerhed og totalberedskab.
Det er ikke en revolution.
Men det er en aftale, der flytter kommunerne et skridt væk fra at være klassiske velfærdsleverandører – og et skridt tættere på at være både velfærdsinstitutioner, sundhedsaktører og en del af Danmarks samlede sikkerhedsarkitektur.
