I mange år har det kommunale beredskab været betragtet som noget, der først og fremmest handlede om brandbiler, stormskader og lokale hændelser.

Den tid er forbi.

Når regeringen og KL nu indgår økonomiaftale for 2027, er det ikke kun en aftale om daginstitutioner, ældrepleje og skoler. Det er også en aftale, der skal ses i lyset af en ny sikkerhedspolitisk virkelighed, hvor kommunerne i stigende grad bliver en del af Danmarks samlede modstandskraft.

For spørgsmålet er ikke længere, om kommunerne får en rolle.

Spørgsmålet er, om kommunerne får de nødvendige rammer til at løfte den.

Fra brand og redning til samfundssikkerhed

Det kommunale beredskab står i dag over for en helt anden opgave end for blot få år siden.

Klimaforandringer betyder flere oversvømmelser, storme og ekstreme vejrhændelser.

Cyberangreb kan ramme kommunale systemer og påvirke alt fra hjemmepleje til vandforsyning.

Forsyningssikkerhed er blevet et strategisk spørgsmål.

Og samtidig er der et stigende fokus på, hvordan kommunerne skal fungere, hvis Danmark bliver udsat for alvorlige kriser eller sikkerhedspolitiske spændinger.

Kommunerne er ganske enkelt blevet en del af Danmarks totalforsvar.

Det gælder ikke kun de kommunale beredskaber, men også vandforsyning, energiforsyning, plejehjem, sociale tilbud, skoler og de mange tusinde medarbejdere, der hver dag holder samfundet i gang.

Mere sikkerhed bliver en kommunal opgave

Det er værd at hæfte sig ved, at økonomiaftalen ikke indeholder en særskilt stor beredskabspakke.

Men den kommer samtidig med, at regeringen har gjort sikkerhed og beredskab til en central del af den samlede samfundspolitik.

I regeringsgrundlaget er der fokus på:

• Styrket totalberedskab.
• Bedre beskyttelse af kritisk infrastruktur.
• Øget cybersikkerhed.
• Større robusthed i forsyningskæder.
• Samarbejde mellem stat, kommuner og private aktører.
• Øget beredskab over for både klimahændelser og sikkerhedspolitiske kriser.

Det betyder i praksis, at kommunerne skal kunne mere.

Men også, at de skal tænke anderledes.

Kommunerne er den første forsvarslinje

• Hvis strømmen går.
• Hvis drikkevandet bliver forurenet.
• Hvis et hospital må evakueres.
• Hvis en større cyberhændelse rammer.
• Eller hvis en alvorlig storm isolerer dele af landet.

Så er det ikke staten, der står først.

• Det er kommunen.
• Det er det lokale beredskab.
• Det er hjemmeplejen.
• Det er teknisk forvaltning.
• Det er vandværket.
• Det er samarbejdet mellem kommune, politi, forsyningsselskaber og frivillige.

Kommunerne er med andre ord blevet Danmarks første forsvarslinje mod de kriser, som ikke nødvendigvis ligner de krige, vi tidligere har forberedt os på.

Den store udfordring: Hvem betaler?

Her ligger måske den største udfordring.

For mens der investeres historiske beløb i Forsvaret, er spørgsmålet stadig åbent:

Hvordan sikrer vi, at det kommunale beredskab følger med?

Mange kommuner investerer allerede i:

• Klimasikring.
• Krisestabe og øvelser.
• Cyberberedskab.
• Nødstrømsløsninger.
• Beskyttelse af kritiske IT-systemer.
• Tværgående samarbejde med forsyningsselskaber.
• Nye former for varsling og krisekommunikation.

Men investeringerne er meget forskellige fra kommune til kommune.

Nogle kommuner har stærke fagmiljøer og betydelige ressourcer.

Andre kæmper med økonomi, rekruttering og mangel på specialister.

Derfor er der en voksende debat om, hvorvidt staten i de kommende år bliver nødt til at opstille mere ensartede krav og samtidig bidrage med finansiering.

For samfundssikkerhed er ikke længere alene et lokalt spørgsmål.

Det er en national interesse.

Beredskab handler ikke kun om at reagere

Den måske største forandring er dog kulturel.

Historisk har beredskabet handlet om at reagere, når noget går galt.

I dag handler det i stigende grad om at være forberedt.

Det betyder:

• At kende sine sårbarheder.
• At have styr på forsyningskæder.
• At kunne kommunikere under kriser.
• At træne samarbejdet mellem myndigheder og private virksomheder.
• At sikre, at borgerne kan klare sig selv i en periode.
• At kunne opretholde kritiske funktioner under ekstraordinære forhold.

Det er en helt anden disciplin.

Og det er en disciplin, som kommunerne i stigende grad forventes at mestre.

Kommunalt.dk’s vurdering

Økonomiaftalen for 2027 er ikke en beredskabsaftale.

Men den kommer på et tidspunkt, hvor sikkerhedspolitik og kommunalpolitik smelter sammen.

Det kommunale beredskab er ikke længere en nicheopgave – det er blevet en del af Danmarks samlede sikkerhed.

Kommunerne skal ikke kun levere velfærd – de skal også sikre robusthed.

De skal kunne håndtere klimakriser, cyberangreb, forsyningssvigt og ekstraordinære hændelser.

Og de skal gøre det tæt på borgerne.

Det store spørgsmål bliver derfor ikke, om kommunerne får flere sikkerhedsopgaver.

Det gør de allerede.

Spørgsmålet er, om vi som samfund er klar til at investere i den første forsvarslinje, vi alle er afhængige af, når krisen rammer.

For når alting andet svigter, er det stadig kommunen, borgerne ringer til.