Danske skoleelever præsterer dårligere end nogensinde tidligere målt i PISA. Nu tager KL et usædvanligt klart skridt og placerer en betydelig del af ansvaret hos landets kommunalbestyrelser. Borgmestre, udvalgsformænd og kommunaldirektører hasteindkaldes til møde. Spørgsmålet er derfor ikke længere alene, hvad der er galt med folkeskolen – men hvad kommunerne konkret vil gøre anderledes.

Tallene er svære at bortforklare.

Danske 15-årige scorer i PISA 2025 460 point i læsning, 471 i matematik og 478 i naturfag. Det er det laveste danske niveau, siden Danmark begyndte at deltage i PISA i 2000.

Tilbagegangen er samtidig markant på ganske få år. I 2022 scorede eleverne 489 point i læsning og matematik og 494 i naturfag. Det betyder fald på henholdsvis 29, 18 og 16 point.

Men måske er det mest opsigtsvækkende perspektiv udviklingen over længere tid.

OECD vurderer, at omkring 20 PISA-point omtrent svarer til ét års faglig læring. Målt på den skala er danske elevers niveau siden 2015 faldet med knap to læringsår i læsning og matematik og omkring ét læringsår i naturfag.

Det er ikke længere en mindre tilbagegang.

Det er et strukturelt problem.

KL: Det er kommunalbestyrelsernes ansvar

Og netop derfor er KL’s reaktion interessant.

Organisationen nøjes ikke med at efterlyse flere statslige initiativer eller pege på Christiansborg. Tværtimod placerer KL meget direkte et ansvar hos kommunalpolitikerne.

Formanden for KL’s Børne- og Undervisningsudvalg, Anders Winnerskjold, understreger, at det er kommunalbestyrelsernes ansvar at sikre, at folkeskolen lever op til de nødvendige standarder.

Og han går endnu længere:

”Det er os i kommunalbestyrelserne, der har ansvaret for folkeskolen og for at sætte retningen, så vi får vendt den bekymrende udvikling.”

Det er en væsentlig politisk markering.

For folkeskolen er ganske rigtigt en kommunal kerneopgave. Kommunalbestyrelserne fastlægger blandt andet økonomien, skolestrukturen, rammerne for undervisningen og en række af de grundlæggende vilkår, som skoler og skoleledelser arbejder under.

Dermed bliver PISA-resultaterne også et kommunalpolitisk problem.

Kommunernes top hasteindkaldes

KL reagerer nu ved at indkalde borgmestre, udvalgsformænd og kommunaldirektører fra hele landet til møde allerede mandag den 14. september.

Her skal resultaterne og mulige kommunale handlinger diskuteres.

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt.

For kommunerne står samtidig midt i arbejdet med budgetterne for 2027 og implementeringen af en lang række reformer. På folkeskoleområdet er kommuner og skoler allerede i gang med at gennemføre Folkeskolens Kvalitetsprogram med mere end 30 initiativer og betydelig lokal frihed til at finde løsningerne.

Alligevel siger KL nu i praksis:

Det, vi gør, er ikke tilstrækkeligt.

Det gør diskussionen vanskeligere end blot spørgsmålet om flere penge.

For hvis kommunerne allerede gennemfører omfattende forandringer, men elevernes faglige niveau fortsætter nedad, bliver spørgsmålet nødvendigvis, om kommunerne prioriterer rigtigt – og om de politiske udvalg og kommunalbestyrelser har haft tilstrækkeligt fokus på skolernes kerneopgave: undervisningen.

Skærme, fravær, undervisning eller lærere?

Problemet er, at ingen endnu med sikkerhed kan forklare tilbagegangen.

KL ønsker derfor, at OECD gennemfører en tilbundsgående analyse af Danmark.

Ifølge KL skal den blandt andet undersøge kvaliteten af undervisningen, brugen af skærme, elevernes voksende fravær, fagenes indhold og lærernes kompetencer.

PISA indeholder allerede nogle interessante advarselslamper.

36 procent af eleverne fortæller eksempelvis, at de i de fleste eller alle naturfagstimer bliver distraheret af digitale apparater eller medier. Kun omkring hver fjerde svarer, at det aldrig eller næsten aldrig sker. Danmark ligger her dårligere end OECD-gennemsnittet.

Samtidig bruger danske 15-årige omkring 3,2 timer dagligt på digitale læringsressourcer i skolen, hvilket placerer Danmark helt i toppen internationalt.

Det beviser ikke, at digitaliseringen har skabt tilbagegangen.

Men det gør det svært ikke at stille spørgsmålet.

Har en af verdens mest digitaliserede folkeskoler digitaliseret mere, end elevernes læring kunne bære?

Problemet rammer ikke kun de svageste

Der er en anden vigtig pointe i resultaterne.

Det er ikke alene de fagligt svageste elever, der går tilbage.

Tilbagegangen kan konstateres på tværs af faglige niveauer – også blandt de dygtigste elever.

Samtidig består den sociale slagside.

Elever fra den socioøkonomisk nederste fjerdedel scorer i gennemsnit omkring 60 point lavere end elever fra den øverste fjerdedel.

Det svarer med OECD’s grove målestok til omkring tre års læring.

Dermed står kommunerne med to problemer på én gang:

Det generelle faglige niveau falder, samtidig med at den sociale forskel fortsat er betydelig.

Regeringen erkender en læringskrise

Regeringen lægger heller ikke skjul på alvoren.

Undervisningsminister Magnus Heunicke betegner situationen som en ”meget alvorlig læringskrise” og varsler, at regeringen er klar til at investere yderligere.

Fra skolestarten 2027 planlægges blandt andet en særlig indsats på de 100 skoler, hvor eleverne klarer sig dårligst i dansk og matematik. Regeringen peger også på lærerrekruttering og flere fysiske skolebøger som dele af indsatsen.

Men her begynder den næste kommunalpolitiske diskussion.

For hvis Christiansborg investerer yderligere, samtidig med at KL erklærer, at kommunalbestyrelserne skal tage ansvaret, må der også kunne stilles krav til, hvad kommunerne konkret vil ændre.

Ellers risikerer resultatet blot at blive endnu en national handlingsplan oven på eksisterende reformer og lokale initiativer.

Danmark falder mest i Norden

Det internationale perspektiv gør det heller ikke lettere at forklare udviklingen.

For Danmark er ikke alene.

OECD konstaterer betydelige fald i mange lande, særligt i den vestlige verden. I læsning er OECD-gennemsnittet faldet med 28 point siden 2015, mens matematik er faldet med 22 point.

Men Danmark skiller sig negativt ud i Norden.

Ifølge KL har Danmark siden seneste PISA-måling haft det største fald blandt de nordiske lande i både læsning, matematik og naturfag. Finland og Sverige ligger nu højere end Danmark i læsning og naturfag.

Dermed kan udviklingen ikke alene forklares med en international tendens.

Der er også behov for at spørge, hvad der specifikt er sket i Danmark.

Nu flytter PISA ind i kommunalbestyrelsen

PISA-resultater bliver ofte behandlet som landspolitik.

Undervisningsministeren bliver interviewet. Christiansborg diskuterer reformer. Organisationerne efterlyser flere ressourcer.

Men denne gang har KL selv flyttet diskussionen ind på rådhusene.

Og det kan vise sig at være den vigtigste konsekvens af PISA 2025.

For kommunalbestyrelserne bestemmer over milliarderne til folkeskolen. De fastlægger skolestrukturen. De sætter de økonomiske rammer. De fører den overordnede politiske styring med skolerne.

Når KL samtidig siger, at kommunalbestyrelserne har ansvaret for at vende udviklingen, bliver det svært fremover alene at pege mod Christiansborg.

Derfor bør spørgsmålet efter mandagens hastemøde ikke blot være, hvad KL mener regeringen skal gøre.

Det interessante bliver, hvad landets 98 kommuner selv vil gøre anderledes.

For når danske 15-åriges faglige niveau i læsning og matematik over ti år er faldet med noget, der nærmer sig to års læring, er det ikke længere nok at konstatere, at udviklingen er bekymrende.

Så skal nogen ændre kurs.