| Lokale dagblade og ugeaviser bringer i dag og i løbet af den kommende uge denne fælles opfordring fra byrådet i Varde Kommune (se også vedhæftede):
Vi skal passe på hinanden
Coronavirussen har lukket store dele af vores kommune ned, og vi står nu i en situation, som ingen af os har prøvet før.
Det er vigtigt, at vi gør en ekstra indsats for at passe på vores ældre og svage medborgere, fordi det kan have store konsekvenser for dem, hvis de bliver ramt af virussen.
I Varde Kommune følger vi nøje retningslinjerne fra landets øverste myndigheder, og vi justerer indsatsen i takt med udviklingen. Følg med på coronasmitte.dk for generelle anbefalinger i forhold til coronavirussen og på vardekommune.dk for seneste nyt om lokale forhold i Varde Kommune. |