7. august 2026

Udsatte børn, unge og voksne samt børn og voksne med handicap har klart trukket nitten i den kommunale budgetaftale mellem Regeringen og KL.

Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har indgået en aftale om kommunernes økonomi for 2022. ”Hvad rager det mig?” tænker mange ofte.

Det er en af de vigtigste aftaler, der indgås i landet, måske kun overgået af finansloven. Da den langt hen af vejen definerer serviceniveauet og prioriteringen af de kommunale opgaver, altså hvad kan borgeren forvente af service fra sin kommune.

Forhandlingerne om kommunernes- og regionernes husholdningsbudget handler om mange penge, om hvordan de skal bruge dem og på hvad. Dette sker hvert år.

Så hvem er vinderne og hvem har trukket nitten?

Kommunernes serviceramme stiger. De dækker blandt andet over udgifter til skoler, plejehjem og institutioner. Løftet er på 1,4 milliarder kroner i forhold til 2021.

Med andre ord, velfærd, det borgernære bliver prioriteret højt.

Til gengæld, så er det løft på socialområdet, som kommunerne ønskede, ikke sket.

Med andre ord, udsatte børn, unge og voksne samt børn og voksne med handicap har klart trukket nitten i denne forhandlingsrunde, hvilket undre lidt, da handicapområdet har tiltrukket stigende politisk opmærksomhed.

Vi vil den kommende tid dykke længere ned i tallene, og vi kommer med flere analyser og trends om budgetaftalen for 2022.

Del indlægget
kommunaltdk logo
Tilmeld vores nyhedsbrev og få nyheder om salg til kommuner.