KØBENHAVN: Beboere på en række københavnske plejehjem får i denne uge en helt særlig julestemning ind ad vinduerne, når to operasangere fra Det Kongelige Teater stiller op til minikoncert for at forsøde juletiden. Koncerterne skal være med til at give julen lidt af den mistede glans tilbage, siger borgmester.
Corona-jul kan også bringe glæde
Julen bliver ikke, som den plejer. Heller ikke for de mange ældre, der bor på plejehjem i København. Men trods den aktuelle corona-epidemi og de mange restriktioner, der gælder for besøg hos de ældre, er der gjort rigtig meget på de københavnske plejehjem for, at juletiden kan blive så hyggelig og velkendt som muligt. Mange traditioner – som julefrokoster, luciaoptog og julemarked – er bibeholdt, men de bliver i år gennemført på nye og corona-venlige måder.
Julen synges ind for de gamle
Der er dog også kommet helt nye ting i kalenderen denne jul. To operasangere fra Det Kongelige Teater er nemlig taget på en lille turné rundt til de plejehjem i kommunen, der har ønsket at få leveret en lille intim-koncert – som dog i denne corona-tid må foregå udendørs.
Det Kongelige Teater træder til
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.







