Vi har de kommende fængselsbetjente – nu mangler vi bare uddannelsen
GULDBORGSUND: Udfordringen omkring en årelang mangel på fængselsbetjente, og et deraf stort pres på landets fængsler vil kommunerne Guldborgsund, Lolland og Vordingborg nu gerne være med til at løse. I en fælles henvendelse til landets justitsminister foreslår de tre borgmestre at fængselsbetjent-uddannelsen placeres i Nykøbing Falster, hvor der er adgang til relevante studerende. Én af byens uddannelsesinstitutioner står allerede klar til at åbne dørene.
Kriminalforsorgen skal i år forhandle en ny aftale og i den forbindelse har borgmestrene i Guldborgsund, Lolland og Vordingborg sendt en ministerhenvendelse til justitsminister Nick Hækkerup hvori de foreslår, at uddannelsen til fængselsbetjent udvides med en tredje placering i Nykøbing Falster.
”Vi ser en stor mulighed for at være med til at løse den store samfundsudfordring, og samtidig være med til at støtte op om Storstrøms Fængslet her på Falster, som gennem længere tid har manglet arbejdskraft. Vi har gennem en årrække ønsket at uddannelsen skulle placere sig her, og nu håber jeg virkelig det lykkes” siger borgmester i Guldborgsund Kommune John Brædder.
SOSU Nykøbing F. har allerede meldt sig klar til at tage i mod den nye uddannelse og har faciliteter og undervisere med kompetencer inden for flere fagområder, der matcher fængselsbetjentuddannelsen.
”Vi huser gerne uddannelsen, hvor den vil kunne nyde godt af et godt studiemiljø og gode fysiske rammer, som vi gerne vil dele. Samtidig ser jeg på nogle områder et overlap mellem uddannelsen til fængselsbetjent og SOSU-uddannelserne, og jeg er sikker på vi kan inspirere og videndele på mange områder” fortæller direktør på SOSU Nykøbing Steen Frederiksen.
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.






