Vandkvaliteten i Haderslev Fjord kunne være bedre, og ønskescenariet er en fjord, hvor borgere og turister kan boltre sig i vandet ikke mindst om sommeren. Derfor går SLF, Provas og Haderslev Kommune nu sammen om et projekt, hvor de vil undersøge, hvordan man bedst forbedrer den og hvordan man får mest for pengene.
Hvis vandkvaliteten i Haderslev Fjord skal forbedres, er det nødvendigt at se på, hvordan man bruger pengene bedst. Derfor starter SLF, Provas og Haderslev Kommune nu et samarbejde op, hvor man vil se på, hvilke investeringer der er mest effektive for at få en bedre vandkvalitet i fjorden.
”Initiativet til samarbejdet kommer egentlig fra SLF. Vi er i forvejen i gang med nogle undersøgelser sammen med Provas, da SLF henvendte sig og sagde, at de ville gerne være med i et samarbejde, så de kan være med til at belyse, hvor årsagerne til den dårlige vandkvalitet i Haderslev Fjord ligger”, fortæller Karsten Wandall, der er afdelingsleder for Miljø i Haderslev Kommune, og fortsætter:
”Når vi kigger på vandkvaliteten i fjorden, har vi en række formodninger om, at tilstanden skyldes udledning af renset spildevand, overløb og udledning fra landbruget, men vi ved reelt ikke nok om, hvordan vi bedst prioriterer vores indsatser og hvilke forbedringer, der er mest omkostningseffektive, og det er det, vi nu skal finde ud af.”
Søren Laustsen, medlem af bestyrelsen for SLF, fortæller, at det var ret naturligt for ham at kontakte Haderslev Kommune om et samarbejde.
”Vi har i forvejen en rigtig god dialog med kommunen om for eksempel statens vandplaner. Det samarbejde vil vi gerne udvikle her, så vi kan få flere fakta og mere viden på bordet, når det kommer til vandkvaliteten i fjorden”, siger Søren Laustsen og fortsætter:
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.







