Årets kvalitetsrapport for folkeskolerne i København viser, at det gennem et målrettet fokus er lykkedes at løfte både de stærke og de svage elever.
Det går grundlæggende rigtig godt med udviklingen i den københavnske folkeskole. Det faglige niveau stiger, og eleverne får nu bedre karakterer til afgangseksamen end landsgennemsnittet for folkeskoleelever. Flere og flere skoler løfter elevernes faglige niveau, og der er en stigning i antallet af elever, der får mindst 2 i dansk og matematik ved afgangseksamen.
Det viser den seneste kvalitetsrapport, hvor der med udgangspunkt i Børne- og Ungdomsudvalgets fem pejlemærker bliver målt på skolens udvikling.
Stolt af folkeskolen
”Vi har god grund til at være stolte af vores folkeskole, som gennem de sidste 10 år har udviklet sig markant. Vi har investeret mere end 10 milliarder i renoveringer og nye skole, og for første gang har vi et karaktergennemsnit over landsgennemsnittet. Jeg glæder mig især over, at vi lykkes med at løfte de fagligt svage, så færre bøn får under 2 – det er en succes, og det er et resultat af målrettet arbejde med folkeskolen på alle niveauer,” siger børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen.
Samtidig med at byen vokser, har vores folkeskoler over de seneste ti år fået en markant mere jævn sammensætning af de tosprogede elever. København er en blandet by, og det bliver i høj grad afspejlet i folkeskolen. Kvalitetsrapporten giver mulighed for at se, hvordan de enkelte skoler formår at løfte eleverne i forhold til skoler med sammenlignelige elevgrupper, og her er der stadig flere københavnske skoler, der løfter mere end forventet.
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.







