”Kommunens medarbejdere fortjener en stor ros og tak for den vilje, de viser til at få tingene til at lykkes, så vi kan gøre det så godt som muligt for borgerne i en svær tid,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Coronavirussen har lukket store dele af Ishøj Kommune ned i de næste to uger, da regeringen har bedt det offentlige Danmark om at gøre en ekstra indsats for at undgå, at ældre og svage medborgere bliver smittet. Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, er sendt hjem til og med den 27. marts 2020. Fx er alle skoler og daginstitutioner lukket ned, men samtidig er der er etableret nødpasning til pt. 14 børn i Ishøj på tværs af skole- og daginstitutionsområdet.
I Ishøj Kommune arbejder de ansatte hjemmefra i videst muligt omfang, fortæller Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp. De der varetager kritiske funktioner, som fx at tage sig af de ældre på plejecentre og i hjemmeplejen, er på arbejde som normalt.
”Vi står lige nu i en situation, som ingen af os har prøvet før. Det er vigtigt, at vi passer på hinanden, men særligt vores ældre og svage medborgere, fordi det kan have store konsekvenser for dem, hvis de bliver ramt af coronavirus. Derfor vil jeg gerne anerkende den store indsats, der bliver gjort lige nu af vores medarbejdere på social- og sundhedsområdet. Men det gælder alle kommunens medarbejdere, at de fortjener en stor ros og tak for den vilje, de viser til at få tingene til at lykkes, så vi kan gøre det så godt som muligt for borgerne i en svær tid. Det er imponerede at opleve, hvordan flere medarbejdere har tilbudt deres arbejdskraft på andre områder end deres eget,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp.
Et stærkt fællesskab
Han glæder sig over, at også Ishøjs borgere er parate til at yde en ekstra indsats og passe på hinanden.
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.







