Danmark udsættes for en systematisk bølge af hybridangreb og ifølge debatindlæggets to forfattere må kommunerne nu tage et langt større ansvar i landets samlede beredskab.
Kommunerne er første kontakt i krisen
Droner over lufthavne, cyberangreb mod kritiske systemer, mystiske skibe ud for kysten og gaslækager nær Bornholm har i de seneste uger udgjort en række angreb, der efter vores vurdering ikke længere kan ses som isolerede hændelser. Statsministeren har allerede beskrevet situationen som en hybridkrig på dansk jord, og beredskabsniveauet er hævet. Alligevel er det kommunerne borgerne kontakter, når hverdagen bry. der sammen. Det skriver vi som henholdsvis kommunalpolitiker og sikkerhedspolitisk rådgiver.
Krisen rammer borgerne lokalt
Erfaringerne fra Ukraine viser tydeligt, at når forsyninger svigter, digitale systemer går ned og hverdagen bryder sammen, er det de lokale myndigheder og civilsamfundet der holder samfundet kørende. Kommunerne kender både de sårbare borgere og de kritiske funktioner i lokalsamfundet og er derfor et nødvendigt omdrejningspunkt for beredskabet. Beredskab må ikke være en skrivebordsøvelse, men en kerneopgave på linje med andre kommunale funktioner.
I Sverige har man gjort det klart, at enhver kommune, virksomhed og borger er en del af totalforsvaret. Danmark mangler stadig en tilsvarende tydelighed. Det efterlader kommunerne i usikkerhed om ansvar og rolle, selvom truslerne allerede rammer os.
Lokale initiativer viser vejen
Gentofte Kommune har taget de første skridt med en tværgående beredskabsfunktion og konkrete investeringer i nødstrøm for at beskytte udsatte borgere ved længerevarende afbrydelser. Over 200 borgere deltog for nylig i arrangementet “Er du klar”, hvor de fik praktiske værktøjer og indblik i beredskabets funktioner. Det viser, at lokal forankring virker.
Men meldingen om, at borgere der ønsker at hjælpe skal holde sig på afstand, medmindre de allerede er organiseret i en større frivillig organisation, er efter vores mening en fejl. Andre lande viser, at civilsamfundet kan spille en afgørende rolle, hvis det får klare rammer og opgaver.
Beredskabet skal åbnes for borgerne
I Ukraine bidrog almindelige borgere med alt fra evakuering og nødhjælp til psykosocial støtte. Danmark har stærke frivillige traditioner, men anvender ikke dette potentiale systematisk. Vi mener, at borgerne skal have tydelig information, konkrete handlemuligheder og en forståelse af deres rolle i en krisesituation. Danskerne følger anvisninger, når de er klare. Problemer opstår, når vejledninger er uklare.
Kommunerne bør øve strømafbrydelser, teste adgangssystemer, gennemføre tværgående øvelser og indgå aftaler med lokale virksomheder om transport, forsyning og backup kapacitet. Forberedelse er billigere end reaktion, og meget handler om koordinering snarere end flere midler.
Tydelig retning fra staten er nødvendig
Kommunerne kan tage ansvar, men de mangler klar besked om, hvilket beredskab de skal planlægge efter. I dag indgår scenariet “krig” ikke i kommunernes beredskabsplanlægning, selvom hybridangreb allerede rammer Danmark.
De seneste ugers angreb bør ses som et advarselssignal. Vi bør handle nu, før næste angreb rammer. Som statsministeren sagde, er det kun begyndelsen. Derfor er vores budskab tydeligt: Kommunerne skal være rygraden i Danmarks totalforsvar, men det kræver politisk opbakning og en samlet national retning.
Af Katja Salomon Johansen, medlem af kommunalbestyrelsen i Gentofte Kommune (C), og Lars Bangert Struwe, ejer Geopol Strategi og sikkerhedspolitisk seniorrådgiver for Influenter A/S
