Når valget er overstået i en kommune, går den politiske proces ind i næste fase: konstitueringen. Her handler det om at fordele poster – borgmester, udvalg, formandskaber – og i mange kommuner indgås der en konstitueringsaftale mellem partier eller lister, som fastlægger de politiske samarbejder.
Men – og det er vigtigt – der er både en politisk fase og en formel/lovmæssig fase, med nogle klare deadlines og regler.
Den politiske fase – aftaler og forhandlinger
Efter valget starter forhandlingerne i praksis næsten på valgnatten/umiddelbart efter stemmeoptællingen, hvor partier ser på mulighederne for at danne flertal og sikre borgmesterpost og udvalgsposter. Som beskrevet i faget „konstituering“ begynder processen, når stemmefordelingen er nogenlunde kendt – og de største partier og lister begynder at se på, hvem der kan stå bag hvem.
I den fase indgås der ofte konstitueringsaftaler: hvem får borgmesterposten, hvem sidder i økonomiudvalg, hvem får udvalgsposterne etc. Den formelle aftale kan dog brydes – det er ikke juridisk bindende.
Med andre ord: Du kan være “aftalt” politisk – men indtil det formelle valg er gennemført på det konstituerende møde, er der ikke juridisk bindende mekanismer, der forhindrer, at der sker ændringer.
Den formelle/lovgivningsmæssige fase – hvad siger loven?
Ifølge Lov om kommunernes styrelse gælder følgende nøglepunkter:
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.
Bliv en del af kommunalt.dk og opret en profil her.
