Når valget er overstået i en kommune, går den politiske proces ind i næste fase: konstitueringen. Her handler det om at fordele poster – borgmester, udvalg, formandskaber – og i mange kommuner indgås der en konstitueringsaftale mellem partier eller lister, som fastlægger de politiske samarbejder.
Men – og det er vigtigt – der er både en politisk fase og en formel/lovmæssig fase, med nogle klare deadlines og regler.
Den politiske fase – aftaler og forhandlinger
Efter valget starter forhandlingerne i praksis næsten på valgnatten/umiddelbart efter stemmeoptællingen, hvor partier ser på mulighederne for at danne flertal og sikre borgmesterpost og udvalgsposter. Som beskrevet i faget „konstituering“ begynder processen, når stemmefordelingen er nogenlunde kendt – og de største partier og lister begynder at se på, hvem der kan stå bag hvem.
I den fase indgås der ofte konstitueringsaftaler: hvem får borgmesterposten, hvem sidder i økonomiudvalg, hvem får udvalgsposterne etc. Den formelle aftale kan dog brydes – det er ikke juridisk bindende.
Med andre ord: Du kan være “aftalt” politisk – men indtil det formelle valg er gennemført på det konstituerende møde, er der ikke juridisk bindende mekanismer, der forhindrer, at der sker ændringer.
Den formelle/lovgivningsmæssige fase – hvad siger loven?
Ifølge Lov om kommunernes styrelse gælder følgende nøglepunkter:
- Den nyvalgte kommunalbestyrelse skal afholde sit konstituerende møde i perioden 1. – 15. december i valgåret.
- På det konstituerende møde vælges borgmester (formand for kommunalbestyrelsen) samt ofte viceborgmester, økonomiudvalg og stående udvalg.
- Det er på det møde, at konstitueringen formaliseres – dvs. det er her, valg og fordeling af poster sker.
- En konstitueringsaftale er ikke juridisk bindende – den kan ikke håndhæves juridisk og kan ikke forhindre, at medlemmer stemmer andet end aftalt.
Hvornår er “deadline”? Hvornår er det fastlagt?
I praksis betyder reglerne:
- Det konstituerende møde kan tidligst finde sted 1. december i valgåret.
- Det skal være afholdt senest 15. december.
- Når mødet er afsluttet, og valg af borgmester og udvalg er foretaget, er fordelingen af posterne formelt vedtaget. Efter dette tidspunkt er det kommunens konstituering formelt på plads for valgperioden, medmindre der sker usædvanlige om konstitueringer.
- Dog – fordi aftalerne ikke er juridisk bindende – betyder det ikke, at politiske alliancer m.m. ikke kan ændres i valgperioden. Men den “engangs-opsætning” efter valget er typisk færdig efter midt december.
Hvad betyder det for partier, lister og lokale aktører?
For politiske partier og lister betyder denne proces, at:
- Efter valgaften er der tempo på forhandlingerne: hvem kan samle flertal?
- De ønskede poster (borgmester, udvalg) bør være på plads inden midten af december, for at sikre at den konstituerende kørsel er afsluttet.
- Konstitueringsaftalen er vigtig politisk signalværdi, men har ikke juridisk tvangskraft. Derfor kan uforudsete skift, justeringer eller “altandører” opstå – især hvis flertalsforhold skifter.
- For kommunens forvaltning og administration betyder det, at ledelsesstruktur, udvalg og poster tages i drift relativt tidligt i valgperioden – og at kommunen kan komme i gang med “normal drift” med den nye bestyrelse.
Konklusion
Konstitueringsaftaler spiller en central rolle i kommunernes politiske opstart efter valget. De sætter rammen for hvem der får hvilke poster, og hvem der samarbejder med hvem. Formelt er “fastlåsheden” sikret ved det konstituerende møde, som skal ligge mellem 1. og 15. december i valgåret – og her vælges borgmester, viceborgmester og udvalgsposter, og dermed er den formelle konstituering fuldført. Men fordi aftalerne ikke er juridisk bindende, er der stadig mulighed for ændringer – politisk dynamik sikres.
For kommunalpolitikere, partier og lokale aktører gælder det om at være aktiv og klar i forhandlingerne i november og have styr på egne ønsker og alliancer, så man er klar til at mødet i december.
