Kommunerne har en afgørende rolle i at sikre koordination og sammenhæng i indsatsen på tværs af områder.
Regering og KL enige om ny hovedlov
Regeringen og KL er enige om, at den kommende hovedlov om en helhedsorienteret indsats spiller en væsentlig rolle i forhold til at skabe bedre rammer for kommunernes indsats til borgere med komplekse problemer. Det markerer et afgørende skridt i retning af regeringens ambition med Nærhedsreformen om et velfærdssamfund, der sætter borgeren i centrum og sagsbehandlerne fri til at bruge deres faglighed.
Borgere skal mestre eget liv og komme i beskæftigelse
Målet er, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og komme i beskæftigelse. Det kræver, at medarbejdere og ledere i kommunerne får større frihed til at tilrettelægge en indsats med faglighed og sund fornuft i højsædet. Der kræver tilsvarende, at resultaterne skabes sammen med borgeren, og at borgeren får en lettere indgang til kommunen samt en mere sammentænkt og effektfuld indsats, så borgeren får det fulde potentiale ud af de indsatser, som kommunerne tilbyder.
Erfaringer fra frikommuner
Parterne er enige om at inddrage erfaringer fra frikommuneforsøget om sammenhængende indsats sammen med borgeren.
Tæt samarbejde mellem regering og KL
Regeringen og KL er enige om et tæt samarbejde om implementeringsunderstøttelsen og evalueringen af den kommende hovedlov, herunder de datamæssige forudsætninger herfor.
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.







