Rift om de attraktive grunde i Kildedal
Politikerne får i løbet af foråret 2020 til opgave at vælge mellem tre vidt forskellige projekter. Skal der ligge et Arresthus? Skal Christian Eriksen brillere på et nyt stort træningsanlæg til DBUs landshold? Skal der være hotel, erhverv og boliger?
2020 bliver et meget spændende år for Egedal Kommune. Kommunen skal nemlig tage stilling til hvad der i fremtiden, skal ske med området ved Kildedal Nord, dvs. nord for stationen. Aktuelt er kommunen i dialog med tre forskellige parter, der alle har udset sig området til at udvikle forretningen. Det lægger et pres på politikerne for at vælge det projekt, der giver mest værdi for kommunen, men er enormt positivt for kommunen der gerne vil være attraktiv for investeringer.
– Det er klart det er en positiv udfordring at stå over for tre bejlere, der gerne vil Egedal. Det kan jeg da ikke lade være at være en smule stolt af. Men det er vigtigt at understrege, at der ikke indgået nogle aftaler endnu. Og jeg vil gerne have noget på skrift, før jeg tør glæde mig over det. En fugl i hånden er som altid bedre end en masse på taget, siger Egedals Borgmester Karsten Søndergaard.
En af bejlerne er DBU der overvejer at etablere et nyt nationalt træningscenter for DBUs landshold, ved Egedal og området ved Kildedal station. Men inden drømmen om at se Christian Eriksen pendle mellem Kildedal og Milano, bliver en realitet, skal meget falde på plads. DBU er også i kontakt med fire andre kommuner om projektet og finansieringen er langt fra på plads. Det er et projekt, der ligger mange år ude i fremtiden at kunne realisere. Og det er altså ikke noget som Byrådet i Egedal selv kan afgøre.
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.







