Når Forsvarets Efterretningstjeneste advarer om mere sabotage, flere destruktive cyberangreb og en eskalerende hybridkrig, er det ikke kun Christiansborg og Forsvaret, der skal reagere. Kommunerne driver en stor del af det Danmark, der skal fungere – også når noget går galt. Derfor bør sikkerhed og beredskab nu også blive almindelig medarbejderviden på rådhuse, plejehjem, skoler, materielgårde og forsyningsanlæg.
Den 24. september kom Forsvarets Efterretningstjeneste med en ny og markant vurdering af truslen fra Rusland.
Budskabet er svært at misforstå.
FE vurderer, at den sikkerhedspolitiske situation er yderligere forværret. Rusland har intensiveret brugen af sabotage og destruktive cyberangreb, og FE forventer, at Rusland i de kommende måneder vil eskalere hybridkrigen mod Vesten og NATO yderligere.
Det betyder ikke, at kommunerne i morgen skal indrette sig på regulær krig.
Men det betyder, at kommunerne bliver nødt til at spørge sig selv, om organisationen stadig er indrettet til en sikkerhedspolitisk virkelighed, der ikke længere eksisterer.
For hybridkrig foregår ikke nødvendigvis ved kaserner eller på militære installationer.
- Den kan foregå på en kommunal arbejdsplads.
- Ved et vandværk.
- På en parkeringsplads.
- I et IT-system.
- Ved et fjernvarmeanlæg.
- På en kommunal ejendom.
Eller ganske enkelt ved, at en medarbejder ser noget usædvanligt – uden at vide, at det måske burde indberettes.
Kommunerne driver noget af Danmarks vigtigste infrastruktur
Kommunerne befinder sig i en særlig position.
De leverer ældrepleje, handicaptilbud, børnepasning, skoler, socialområdet og en lang række administrative funktioner. Samtidig har kommuner og kommunalt ejede selskaber berøring med blandt andet vand, varme, affald, veje, bygninger og digital infrastruktur.
KL har da også i 2026 understreget, at kommunerne spiller en stadig mere central rolle i det civile beredskab, fordi geopolitiske spændinger, hybride trusler, cyberangreb og pres på forsyningssikkerheden kan ramme kommunale kerneopgaver og samfundskritiske funktioner.
Og det er netop her, FE’s nye vurdering får en meget konkret kommunal dimension.
FE skriver, at Rusland forventes at gennemføre hyppigere hybridangreb og angreb med større konsekvenser end hidtil. Det kan ifølge FE blandt andet være destruktive cyberangreb med alvorlige konsekvenser for samfundsvigtige funktioner.
Det bør få alle kommunaldirektioner til at stille spørgsmålet:
Hvis nogen ønskede at skabe maksimal lokal uro med relativt få midler – hvor ville vores kommune så være mest sårbar?
Det handler ikke kun om IT-afdelingen
Det oplagte svar er cybersikkerhed.
Men det vil være en fejl at reducere diskussionen til passwords, firewalls og phishing-mails.
Danmark har allerede fået en konkret smagsprøve på, hvad der kan rammes. FE vurderede i december 2025, at Rusland stod bag et destruktivt cyberangreb mod et dansk vandværk i 2024. FE pegede samtidig på pro-russiske cyberangreb mod danske hjemmesider op til kommunal- og regionsrådsvalget i 2025.
Kommunerne er derfor ikke en teoretisk del af trusselsbilledet.
De er allerede en del af det.
KL har i år udarbejdet nye anbefalinger til kommunernes digitale beredskab og peger blandt andet på behovet for klare roller, rapportering af hændelser, alternative arbejdsgange og muligheden for at opretholde centrale funktioner, hvis IT, strøm, vand eller varme svigter.
Men måske er næste skridt et andet.
Nemlig at gøre sikkerhedsberedskab til almindelig organisationskultur.
50, 5.000 eller 50.000 ekstra øjne
En kommune har noget, som hverken FE, PET eller politiet nogensinde kan få:
- Tusindvis af medarbejdere, som hver eneste dag bevæger sig rundt i kommunen.
- Tekniske medarbejdere kommer steder, som stort set ingen andre gør.
- Hjemmeplejen bevæger sig gennem villakvarterer, landsbyer og boligområder på alle tider af døgnet.
- Medarbejdere på renseanlæg, materielgårde og forsyninger kender deres anlæg og omgivelser ned til mindste detalje.
- Pedeller og teknisk personale ved, hvem der normalt færdes omkring kommunale bygninger.
- Medarbejderne ved med andre ord, hvad der er normalt.
Og netop derfor kan de også være blandt de første til at opdage, når noget ikke er normalt.
- En fremmed bil, der gentagne gange holder samme sted.
- En person, der tilsyneladende fotograferer tekniske installationer.
- En dør, der pludselig står åben.
- Et spørgsmål fra en ukendt person om noget, som egentlig ikke burde interessere vedkommende.
- En mistænkelig mail.
- Et USB-stik fundet på parkeringspladsen.
- En leverandør, der opfører sig anderledes end normalt.
Det betyder naturligvis ikke, at kommunale medarbejdere skal lege efterretningstjeneste.
Tværtimod.
Men de skal vide, hvad de skal reagere på, og hvem de skal fortælle det til.
Måske er tiden kommet til sikkerhed på gå-hjem-mødet
Kommunerne har gennem årene holdt utallige medarbejderkurser om GDPR, arbejdsmiljø, informationssikkerhed og brandsikkerhed.
Måske er tiden kommet til også at tage en times undervisning i samfundssikkerhed.
Ikke for at skabe frygt. Men for at skabe forståelse.
Et kommunalt sikkerhedsmøde behøver ikke være kompliceret. Medarbejderne bør eksempelvis vide:
- hvordan det aktuelle trusselsbillede ser ud
- hvilke kommunale funktioner der kan være interessante mål
- hvordan mistænkelig adfærd eller hændelser rapporteres
- hvordan man håndterer uvedkommende omkring installationer og bygninger
- hvorfor man skal være forsigtig med oplysninger om adgang, bemanding og tekniske forhold
- hvad man gør, hvis telefoner, mail eller IT-systemer pludselig ikke virker
- hvordan arbejdspladsen fortsætter de vigtigste funktioner under et længere nedbrud.
Det er grundlæggende beredskabshygiejne.
Sikkerhed skal ned fra hylden
Kommunerne er allerede underlagt skærpede krav til cybersikkerhed gennem NIS2, og KL har sammen med kommunerne identificeret en række samfundskritiske kommunale opgaver, der bør indgå i kommunernes risikovurderinger.
Men lovgivning og beredskabsplaner gør ikke i sig selv en organisation robust.
Det gør mennesker.
En beredskabsplan, som 20 mennesker i organisationen kender, hjælper kun et stykke af vejen, hvis de øvrige 5.000 ansatte ikke ved, hvad de skal gøre, når telefonerne holder op med at virke.
Eller hvis ingen ved, hvem de skal kontakte, når en medarbejder ser noget mistænkeligt ved kommunens vandforsyning.
Det er her, kommunerne måske bør flytte sikkerhedsarbejdet ind i den almindelige medarbejderkommunikation.
- Ikke med hemmelige informationer.
- Ikke med dramatiske krigsscenarier.
Men med konkret viden.
Fra beredskabsplan til beredskabskultur
FE’s vurdering fra 24. september er ikke skrevet specifikt til landets 98 kommuner.
Men konsekvensen af vurderingen kan meget vel blive mærkbar i kommunerne.
Når FE vurderer, at hybridkrigen vil blive intensiveret, og at destruktive cyberangreb mod samfundsvigtige funktioner er blandt de virkemidler, Rusland kan anvende, må det få betydning for den måde, vi tænker kommunal drift på.
Kommunalt beredskab kan derfor ikke længere alene være noget, der ligger i en mappe hos beredskabschefen, IT-chefen eller kommunaldirektøren.
Det bør være en del af organisationens kultur.
For hvis kommunerne for alvor skal være robuste, kræver det ikke alene backupgeneratorer, nødplaner og cyberforsvar.
Det kræver også medarbejdere, der forstår situationen.
- Som ved, hvad de skal være opmærksomme på.
- Som ved, hvornår noget skal meldes videre.
Og som ved, hvad deres egen rolle er, hvis den normale hverdag pludselig ikke længere er normal.
De kommunale medarbejdere er allerede ude i hele samfundet. De er allerede kommunernes øjne og ører. Nu handler det om at give dem den viden, der gør dem i stand til at bruge dem.
