[notloggedin] [/notloggedin] [loggedin] [/loggedin]
[notloggedin] [/notloggedin] [loggedin] [/loggedin]
22. april 2026

Byggesagsbehandling kører i fuldt gear

Skal du have bygget om eller bygget til, men mangler din byggetilladelse? Så tøv ikke med at sende den af sted. Guldborgsund Kommunes byggesagsbehandlere arbejder i fuldt gear hjemmefra.

-Alle administrative medarbejdere i den tekniske forvaltning arbejder helt som vanligt. Alle arbejder hjemmefra, og byggesagsbehandling og den øvrige sagsbehandling fungerer derfor helt normalt. Det er kun fysiske møder, der ikke er mulighed for nu. Har man brug for rådgivning, så er medarbejderne klar til det over telefonen eller på Skype, fortæller udvalgsformand for Teknik, Miljø og Ejendomsudvalget Peter Bring-Larsen.

Det påvirker heller ikke sagsbehandlingstiden, at medarbejderne arbejder hjemmefra.

-Indtil videre er sagsbehandlingstiden ikke påvirket. Vi forventer heller ikke, at den bliver nævneværdigt påvirket. Vi har et godt teknisk setup, og nogle dygtige medarbejdere, der kører på, siger udvalgsformanden.

En af de medarbejdere, der arbejder hjemmefra er byggesagsbehandler Allan Knudsen.

-Det går super godt. Borgerne tager det med godt humør og en stor del af dem er rent faktisk forbavsede over, hvor hurtigt vi bearbejder deres sager. Mobilen bliver brugt flittigt, så vi giver fortsat masser af rådgivning. Alle gør det bedste de kan i den her alvorlige situation. Det er helt fantastisk, at kunne hjælpe borgerne, selv om vi ikke lige er på kontoret, fortæller han.

HOV!

Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.

Klik her hvis du har glemt dit brugernavn eller kodeord

Bliv en del af kommunalt.dk og opret en profil her.

Del indlægget
kommunaltdk logo
Tilmeld vores nyhedsbrev og få nyheder om salg til kommuner.