Økonomiaftalen mellem regeringen og KL er på plads.

Men det betyder ikke, at arbejdet er slut.

Tværtimod.

For nu begynder den fase, som i praksis får størst betydning for borgerne.

I de kommende måneder skal landets 98 kommuner omsætte de overordnede økonomiske rammer til konkrete budgetter. Det er her, der skal træffes beslutninger om ældrepleje, skoler, daginstitutioner, klima, digitalisering, beredskab, anlægsinvesteringer og den lokale velfærd.

Det er nu, de politiske prioriteringer bliver til virkelighed.

Før budgettet vedtages, begynder det virkelige arbejde

Budgetforhandlingerne er årets vigtigste politiske proces i kommunerne.

Det er her, de nationale aftaler bliver til lokale beslutninger.

Embedsværket skal omsætte økonomiaftalen til konkrete budgetforslag.

Fagudvalgene skal prioritere.

Direktionerne skal finde balancen mellem nye investeringer og stigende udgifter.

Og kommunalbestyrelserne skal beslutte, hvilke løsninger der bedst understøtter kommunens udvikling de kommende år.

Selvom økonomiaftalen fastlægger de overordnede økonomiske rammer, er det lokalt, de svære valg bliver truffet.

Ikke flere penge til alt

Ingen kommune kan investere i alt.

Selv med et økonomisk løft følger der også flere opgaver og større forventninger.

• Flere ældre betyder øgede udgifter til pleje og sundhed.
• Sundhedsreformen flytter flere opgaver tættere på kommunerne.
• Cybersikkerheden skal styrkes.
• Den grønne omstilling fortsætter.
• Digitaliseringen kræver investeringer.

Og samtidig forventer borgerne fortsat høj kvalitet i den kommunale service.

Budget 2027 bliver derfor endnu engang et spørgsmål om prioritering – ikke blot om økonomi.

Beredskabet bliver en fast del af budgettet

Et af de områder, som forventes at fylde mere end tidligere, er beredskab.

Kommunerne skal ikke længere alene tænke i brandstationer og redningsberedskab.

Fremtidens beredskab handler også om robust strømforsyning, cybersikkerhed, kritisk infrastruktur, krisestyring og samarbejdet mellem kommune, region, stat og Forsvaret.

Totalberedskabet bliver i stigende grad en kommunal kerneopgave.

Det betyder, at investeringer i robusthed bliver en naturlig del af de kommende budgetforhandlinger.

AI og digitalisering skal nu omsættes til praksis

2027 kan samtidig blive året, hvor kunstig intelligens for alvor bevæger sig fra pilotprojekter til daglig drift.

Kommunerne har gennem flere år arbejdet med digitalisering, men de kommende budgetter bliver afgørende for, hvor hurtigt udviklingen kan fortsætte.

Det handler ikke alene om at købe ny teknologi.

Det handler om kompetencer, datakvalitet, implementering, ledelse og organisatorisk forandring.

Den kommune, der lykkes bedst, bliver ikke nødvendigvis den, der investerer mest – men den, der investerer klogest.

Budgetterne bliver mere strategiske

Tidligere handlede budgetforhandlinger ofte om at finde besparelser eller finansiere enkelte nye initiativer.

I dag handler de i langt højere grad om kommunernes samlede robusthed og langsigtede udvikling.

Spørgsmålene er blandt andet:

• Hvordan sikrer vi nok medarbejdere?
• Hvordan beskytter vi vores digitale infrastruktur?
• Hvordan bliver kommunen mere robust over for kriser?
• Hvordan investerer vi bedst i fremtidens velfærd?
• Hvordan balancerer vi drift og udvikling?

Budget 2027 bliver derfor ikke blot et økonomisk dokument.

Det bliver en strategisk plan for kommunens udvikling.

Nu er det også tid til dialog

Budgetprocessen er ikke kun vigtig for kommunerne.

Den er også afgørende for virksomheder, organisationer og andre aktører, som ønsker at bidrage med løsninger på kommunernes udfordringer.

Mange begår den fejl først at tage kontakt, når budgettet er vedtaget.

På det tidspunkt er de fleste prioriteringer allerede truffet.

Det er netop nu – hen over sommeren og i begyndelsen af efteråret – at dialogen bør begynde.

Politikere, fagudvalg og administration søger viden, inspiration og konkrete løsningsmuligheder, før de træffer de endelige beslutninger.

Det betyder ikke, at virksomheder skal komme med en salgstale.

Det betyder, at de skal bidrage med viden, dokumentation og erfaringer, som kan hjælpe kommunerne med at løse konkrete udfordringer.

Kommunerne efterspørger i stigende grad samarbejdspartnere, der kan dokumentere effekten af deres løsninger – hvad enten det handler om velfærdsteknologi, digitalisering, cybersikkerhed, klimatilpasning, energi, beredskab eller nye måder at organisere den kommunale drift på.

Den virksomhed, som først banker på døren efter budgetvedtagelsen, kommer ofte for sent.

Den virksomhed, som har været i dialog under budgetprocessen, har langt bedre mulighed for at blive en del af løsningen.

De næste måneder former kommunernes fremtid

Hen over sensommeren og efteråret vil budgetforhandlingerne dominere rådhusene.

Der vil blive forhandlet.

• Prioriteret.
• Indgået kompromiser.

Og truffet beslutninger, som kommer til at præge kommunernes udvikling mange år frem.

Kommunernes budgetter bliver nemlig ikke alene formet af regneark og servicerammer.

De bliver også formet af den viden, de idéer og de løsninger, som beslutningstagerne møder undervejs.

Derfor er juli, august og september ikke blot budgetmåneder.

Det er månederne, hvor fremtidens kommunale prioriteringer – og fremtidens samarbejder – bliver skabt.