Aalborg Kommune har ansat Mari Kalmo Guldhammer som klimatilpasningskoordinator fra den 3. februar. Hun skal sikre, at kommunen kan håndtere stigende havvand, regnvand, grundvand, vandløb og storme samt hedebølger. Det skriver Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.
Tværfaglig indsats og specialistviden
Som koordinator indhenter hun viden fra teknikere og eksperter i hele organisationen. “Jeg har en koordinerende rolle. Jeg sidder ikke med en specialistviden for alt, så derfor skal jeg indhente viden fra de forskellige specialister og gøre det meget tværfagligt”, siger hun. Med sin baggrund som konstruktionsingeniør i bølgehydraulik fungerer hun som kontakt mellem Beredskab, Forsyning og kommunens egne afdelinger.
Store opgaver i kommuneplan og risikostyring
Hun skal opdatere og implementere kommunens klimatilpasningsplan og udarbejde en risikostyringsplan som følge af EU’s oversvømmelsesdirektiv. “Det handler om at lave planer for, hvad vi skal vi gøre hvor og hvornår. Vi skal på et oplyst grundlag komme med anbefalinger til politikerne i forhold til, hvad der skal gøres”, forklarer Kalmo Guldhammer.
Borgere bidrager med lokale tiltag
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.







