I starten af december opfordrede regeringen alle unge mellem 15 og 25 år til at blive testet før jul. Og de unge københavnere tog i den grad i mod opfordringen. Knapt 69.000 københavnere mellem 15 og 25 år blev testet. Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) er beg
Smitten steg voldsomt i starten af december, og særligt de unge lå højt i smittestatistikkerne. Derfor opfordrede regeringen til, at alle unge skulle lade sig teste inden jul, så vi kunne få bragt smitten ned. København fulgte op med breve til alle unge i e-Boks og massiv kommunikation blandt andet på sociale medier. Og hvis man troede, at de unge ikke tog coronaen alvorligt – ja, så tog man fejl, mener borgmester Sisse Marie Welling:
”Flere end 6 ud af 10 københavnere mellem 15 og 25 år lyttede og fulgte anbefalingerne og lod sig teste i december. Det gjorde de på trods af meget lange køer og begrænset åbningstid hos testcentrene. Jeg er rigtig taknemmelig for, at vi har så mange samvittighedsfulde unge – som tager smitten mindst lige så alvorligt som andre grupper i samfundet. Det er en stor gruppe unge, som har taget et stort ansvar, og der er ingen tvivl om, at det har været med til at begrænse smitten, siger sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling.
Allerede den 5. december åbnede de første af i alt otte pop op-teststeder i Københavns Kommune, hvor unge kunne komme uden tidsbestilling og lade sig teste. Derudover var der også de normale hvide testtelte. Pop op-teststederne var åbne for alle københavnere, men i perioder med pres på opfordrede kommunen til, at andre gav plads til de unge. Allerede den 5. december – få dage efter regeringens opfordring – tog København de første tre pop op-teststeder i brug. Derefter åbnede fem teststeder mere, hvor kommunens egne folk agerede køvagter og testledere, og der blev skaffet ekstra podere til Øksnehallen op mod jul, da der virkelig var tryk på.
”Der er fortsat brug for, at vi tester, og lige nu er der ingen kø. Så jeg vil opfordre til at følge de unges eksempel og lade sig teste, hvis man har mistanke om at være smittet. Det er den bedste måde at beskytte vores sårbare borgere og redde liv, indtil vi alle er vaccinerede,” siger Sisse Marie Welling og tilføjer, at kommunen har haft et rigtig godt samarbejde både med regionen og med de forskellige teststeder.
Fakta om pop op-tests:
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.







