Kommunalvalget blev ikke kun et opgør om skoler, plejehjem og asfalt. Det blev – måske mere tydeligt end ved noget tidligere kommunalvalg – et opgør med den grønne politiske dagsorden, sådan som den har været praktiseret de seneste år. Ikke i teorien. I praksis.
Rundt omkring i landet ser vi det samme mønster gentage sig: Kommuner, der skifter kurs. Projekter, der sættes på pause. Ambitiøse klimainitiativer, der enten skrottes, nedskaleres eller forsvinder helt fra den politiske dagsorden. Ikke fordi klimaet pludselig er blevet mindre vigtigt, men fordi vælgerne har sagt fra over for måden, det er blevet håndteret på.
Det er her, valgets egentlige taber træder tydeligt frem: “Det Grønne”.
For selv om “Det Grønne” ikke nødvendigvis står alene på stemmesedlen i alle kommuner, har de i årevis været den politiske drivkraft bag en række lokale beslutninger, som har haft meget konkrete konsekvenser for borgernes hverdag. Energiøer, lavbundsprojekter, restriktioner, afgifter, forbud og lange planprocesser – ofte besluttet med stor moralsk sikkerhed og begrænset lokal opbakning.
Kommunalvalget blev i den forstand et korrektiv.
Vælgerne stemte ikke nødvendigvis for en ny samlet vision. Men de stemte imod en bestemt tilgang. Imod et grønt projekt, der i mange kommuner blev oplevet som topstyret, teknokratisk og løsrevet fra lokale hensyn. Imod en politik, hvor ambitionen ofte kom før realismen – og hvor konsekvenserne landede hos borgerne.
Når man ser på de nye kommunale flertal, er det derfor ikke “Det Grønne”, der har vundet. Det er de partier, der enten eksplicit eller implicit har gjort op med den grønne styringsmodel. De partier, der har sagt: stop, tænk igen, justér kursen.
I den forstand er valgets vinder ikke ét parti, men et flertal af vælgere, der har valgt anderledes. Og når “Det Grønne” ikke længere er ønsket som styrende kraft, er det rimeligt at sige det, som det er: “Det Grønne” har tabt. Demokraterne – i ordets egentlige betydning – har vundet.
For demokratiet handler ikke om, hvem der har de mest ambitiøse mål, men om hvem der har folkelig opbakning til at føre dem ud i livet. Kommunalvalget har vist, at den opbakning ikke længere kan tages for givet.
Det grønne projekt er ikke dødt. Men det er blevet stemt hjem. Og det forpligter til selvransagelse – ikke bortforklaringer.
