Et forbud mod det ukrudtsbekæmpende middel Reglone har allerede ramt mindst 150 danske kartoffelavlere, vurderer brancheorganisationen Danske Kartofler. Ifølge Landbrugsstyrelsen har forbuddet, som blev indført efter et EU-direktiv, medført et markant fald i mulighederne for effektiv nedvisning af kartofler før høst, hvilket kan føre til både lavere udbytte og forringet kvalitet.
Sprøjtemidlet Reglone har tidligere været anvendt til nedvisning af kartoffeltoppe inden optagning, en metode der bidrager til ensartede knolde og reduceret risiko for sygdomme. Uden midlet må producenterne nu ty til dyrere og mindre effektive alternativer som mekanisk nedvisning og biologiske præparater.
Ifølge tal fra SEGES Innovation betyder det for visse producenter en meromkostning på op mod 1.200 kroner pr. hektar. På landsplan estimeres de samlede omkostninger i kartoffelsektoren at overstige 20 millioner kroner årligt.
Kommunaløkonomisk pres og lavere eksportværdi
De økonomiske konsekvenser slår særligt hårdt igennem i kommuner som Lemvig, Varde og Ringkøbing-Skjern, hvor kartoffelproduktion udgør en væsentlig del af landbrugserhvervet. Ifølge en analyse fra Landbrug & Fødevarer er op mod 30 procent af arealet i nogle kommuner dedikeret til kartoffeldyrkning.
“Kommunerne er allerede under pres fra faldende udligningsbidrag og stramme servicerammer. Når kartoffelproduktionen rammes økonomisk, kan det have følgevirkninger for den lokale beskæftigelse og skatteindtægter,” forklarer en anonym embedsmand i Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Danske kartofler har også betydning for eksporten. Ifølge Danmarks Statistik blev der i 2023 eksporteret kartofler og kartoffelprodukter for 1,8 milliarder kroner. Et fald i kvaliteten eller øgede produktionsomkostninger kan svække konkurrenceevnen, især over for tyske og hollandske producenter, der hurtigere har omstillet sig til alternative løsninger.
Politiske reaktioner og interessekonflikter
Miljøminister Lea Wermelin (S) udtaler, at “vi står fast på at beskytte grundvandet og biodiversiteten. Reglone er et stof med høj miljørisiko, og forbuddet følger EU-regulering. Vi arbejder med erhvervet om overgangsløsninger.”
Den holdning vækker kritik hos oppositionen. Landbrugsordfører Anders G. Møller (V) kalder beslutningen “et udtryk for embedsmandsstyret miljøpolitik uden hensyntagen til produktionens realiteter.” Han foreslår en kompensationsordning til de ramte producenter og en hurtigere godkendelsesproces for nye midler.
Fra kommunalt hold efterlyser man fleksibilitet. “Vi er ikke imod miljøhensyn, men vi har brug for overgangsordninger og støtte til teknologisk omstilling,” siger Henrik Jørgensen (V), borgmester i Lemvig Kommune.
Danske Kartofler advarer samtidig om “en strukturel forskydning i erhvervet”, hvor kun de største og mest kapitalstærke bedrifter har mulighed for at investere i ny teknologi og biologiske midler. Det kan betyde, at små og mellemstore avlere presses ud.
Risiko for yderligere regulatoriske spændinger
Eksperter peger på, at konflikten mellem EU’s miljøregulering og nationale erhvervshensyn kan eskalere. Professor i agrarøkonomi ved Aarhus Universitet, Jens Elkjær, forklarer: “Vi ser flere eksempler på, at EU-forbud rammer asymmetrisk. Nationale regeringer skal derfor i stigende grad balancere mellem grøn omstilling og erhvervspolitisk stabilitet.”
Det er også en reel risiko, at uens implementering af forbud i EU-landene skaber konkurrenceforvridning. I lande som Polen og Spanien findes der fortsat undtagelser, hvilket stiller danske producenter dårligere.
KL har allerede varslet, at man vil rejse spørgsmålet over for relevante ministerier og foreslå en fælles, tværministeriel taskforce for at sikre, at miljøregulering ikke underminerer erhvervsgrundlaget i fødevareklynger.
Opsummering: Risiko for strukturelt erhvervstab
Det aktuelle forbud mod Reglone viser, hvordan et enkelt regulatorisk indgreb kan få betydelige konsekvenser for både produktion, eksport og kommunaløkonomi. Uden politisk handling risikerer man at forstærke en strukturudvikling, hvor mindre producenter forsvinder, og lokale fødevarerhverv udhules. Den politiske kamp vil stå om kompensationsmekanismer, teknologisk støtte og national harmonisering af EU-regler.
