Hvert år forhandler KL med regeringen en aftale om kommunernes økonomi
for det kommende år. I aftalen fastsættes bl.a., hvad kommunerne må bruge
på service og anlæg.
Kommunernes serviceudgifter dækker driften og udviklingen af daginstitutioner, folkeskoler, kommunernes del af sundhedsområdet, udgifter til udsatte børn og voksenhandicappede samt ældre. Derudover indgår kommunens udgifter til miljøindsatsen, veje og kollektiv trafik. Endelig er udgifter til administration også en del af serviceudgifterne. [rml_read_more]
Kommunernes samlede budget på serviceområdet har de seneste mange år ligget på omkring 250 milliarder kroner. I økonomiaftalen for 2019 blev det aftalt, at kommunernes serviceramme udgør 251,9 mia. kr.
Stigende serviceudgifter
Kommunernes udgifter til velfærd stiger i disse år. Alene fra 2017 til 2018 oplevede kommunerne en stigning på 1,6 mia. kroner, hvoraf 85 pct. af stigningen skyldtes øgede udgifter til udsatte børn og unge samt voksenhandicap- og ældreområdet. Kommunerne bruger dermed stort set hele servicerammen. Det er samlet set et udtryk for, at kommunerne er under pres på serviceudgifterne, særlig på det specialiserede socialområde.
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.
Bliv en del af kommunalt.dk og opret en profil her.
