Når kriser rammer – hvad enten det er oversvømmelse, strømsvigt, cyberangreb eller en stor ulykke – er det kommunerne, der ofte står forrest. Tæt på borgerne, tæt på infrastrukturen og tæt på de sårbare grupper. Men selv om beredskabet i de senere år er blevet udvidet til at dække langt mere end brand og redning, eksisterer der stadig ikke én samlet, bindende national standard for, hvordan kommunernes beredskab skal være indrettet i praksis.
Til gengæld findes der et komplekst landskab af lovkrav, bekendtgørelser og vejledninger, hvor ansvaret i sidste ende er klart placeret – men hvor udmøntningen i høj grad er lokal.
Et lovfæstet ansvar – uden én færdig opskrift
Ifølge beredskabsloven har kommunerne pligt til at etablere og drive et kommunalt redningsberedskab samt udarbejde beredskabsplaner for håndtering af større ulykker og kriser. Samtidig skal redningsberedskabet dimensioneres ud fra en konkret vurdering af de lokale risici – en såkaldt risikobaseret dimensionering.
Det betyder, at kommunerne ikke må læne sig op ad en generel “minimumsstandard”. Tværtimod skal hver kommune foretage en konkret analyse af:
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.
Bliv en del af kommunalt.dk og opret en profil her.
