Aarhus lancerer akut corona-trivselspakke – skal forebygge ensomhed, mistrivsel mv. hos såvel unge som ældre
Ni millioner til bedre trivsel
Med en pulje på ni millioner kroner lancerer en samlet magistrat i Aarhus en akut corona-trivselspakke, der skal finansiere en række konkrete initiativer til at forebygge de negative konsekvenser af corona-krisen i form af ensomhed, utryghed, angst, depression, mistrivsel, social isolation mv.
Corona-krisen har berørt os alle. Den har haft betydning for unge og gamle, for personer i arbejde og dem uden job, for skoleelever, institutionsbeboere, gymnasieelever og mange andre. Corona-krisen har skabt nye muligheder, åbnet for nye og innovative måder at arbejde på, anvist nye veje for dialogen til borgere mv. Men krisen har også ført til ensomhed, utryghed, angst, depression, mistrivsel og social isolation hos nogle borgere. Der er en tendens til, at stadig flere føler sig stadig mere ensomme – med en overvægt i gruppen 18-34 år.
Initiativer igangsættes hurtigt
En samlet magistrat i Aarhus ønsker på den baggrund at sætte initiativer i værk for at forebygge mistrivsel mv – hurtigt og målrettet. Trivselspakken skal finde anvendelse i forhold til beboere og brugere af kommunens mange institutioner, botilbud, aktivitetstilbud mv. – men initiativerne i trivselspakken er også rettet mod gymnasieelever, studerende, frivillige besøgsvenner, selvhjælpsgrupper, ildsjæle i menighedsråd og medborgerhuse m.fl.
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.







