Nye sundhedsråd skal gøre forebyggelse til en strategisk opgave

Kommunerne står midt i den største forandring af sundhedsvæsenets organisering i årtier. Med sundhedsreformen etableres 17 sundhedsråd, som skal skabe et tættere samarbejde mellem regioner og kommuner og flytte flere sundhedsindsatser tættere på borgernes hverdag.

Målet er klart: Færre unødige indlæggelser, bedre sammenhæng mellem sektorerne og mere forebyggelse. Reformen lægger samtidig op til, at kommunernes rolle inden for sundhedsfremme og forebyggelse styrkes markant.

Forebyggelse bliver en investering

Sundhedsrådene får en central rolle i udviklingen af lokale sundhedsindsatser, og betydelige midler målrettes kommunale indsatser tæt på borgerne. KL fremhæver, at sundhedsrådene får ansvar for investeringer i det nære sundhedsvæsen og kommunale sundhedstilbud.

Det betyder blandt andet større fokus på kronikere, borgere med psykiske lidelser og ældre med komplekse sygdomsforløb. Samtidig skal kommunerne arbejde mere dataunderstøttet og målrettet med folkesundhed.

Sundhed er ikke længere kun sundhedsforvaltningens ansvar

Den kommende folkesundhedslov forventes at give kommunerne en endnu mere strategisk rolle i arbejdet med at forbedre borgernes sundhed og mindske social ulighed. Sundhed tænkes derfor i stigende grad sammen med skoleområdet, beskæftigelse, kultur, fritid og byudvikling.

For kommunale ledere bliver udfordringen at skabe sammenhæng mellem klassisk velfærd og den nye sundhedsopgave. Lykkes det, kan kommunerne blive den vigtigste aktør i ambitionen om et mere nært sundhedsvæsen.