[notloggedin] [/notloggedin] [loggedin] [/loggedin]
[notloggedin] [/notloggedin] [loggedin] [/loggedin]
16. januar 2026

SMÅ LOKALPLANER BEHANDLES HURTIGERE I KØBENHAVN

Mindre lokalplaner og små justeringer af eksisterende lokalplaner vil fremover hurtigere kunne realiseres i København. I gennemsnit vil det betyde, at man kan spare 35 dage i processen fra lokalplanforslag til endelig vedtagelse.

København er i rivende udvikling, og i løbet af de kommende år skal der bygges boliger til 100.000 nye københavnere. Det skaber en stor efterspørgsel på behandlingen af lokalplaner og byggesager, og derfor ser Teknik- og Miljøforvaltningen løbende på mulighederne for at optimere sagsgange og forbedre servicen uden at gå på kompromis med de demokratiske processer og københavnernes mulighed for at blive hørt.

Processen forkortes med cirka 1 måned

På det seneste møde i Teknik- og Miljøudvalget er det efter anbefaling fra forvaltningen besluttet, at forslag til enkle og ukomplekse lokalplaner kan sendes direkte i høring uden forudgående politisk behandling. Det vil i gennemsnit forkorte processen med over en måned. Teknik- og Miljøudvalget vil få sagerne forelagt efter høringen, hvorved både københavnernes mulighed for at blive hørt samt politikernes indflydelse bevares. Teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) bakker op om beslutningen.

– Beslutningen kan nedsætte sagsbehandlingstiden, så vi kan spare tid og penge for dem, der ønsker små ændringer i deres lokalplaner eller nye, enkle lokalplaner. Det er fortsat vigtigt, at lokalplanændringer skal diskuteres af politikerne, men når der er tale om små ændringer som fx en anvendelsesændring fra bolig til erhverv, så kan vi spare tid ved at sende den direkte ud i høring og spørge borgerne før vi tager stilling til det i udvalget, siger Ninna Hedeager Olsen.

HOV!

Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.

Klik her hvis du har glemt dit brugernavn eller kodeord

Bliv en del af kommunalt.dk og opret en profil her.

Del indlægget
kommunaltdk logo
Tilmeld vores nyhedsbrev og få nyheder om salg til kommuner.