”Det vigtige for mig er, at vi med den her pulje kan støtte nogle af de lokale initiativer, som virkelig gør en forskel for fællesskaberne og det gode naboskab ude i lokalområderne,” siger formand for Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget Martin Lohse.
”Når man flytter til Guldborgsund Kommune skal man mærke de stærke og mangfoldige fællesskaber fra starten, og det er en opgave, som kun de lokale foreninger og ildsjæle kan løfte, men med denne her pulje giver vi dem en hjælpende hånd og en anerkendelse for den opgave,” siger Martin Lohse.
Inspiration til puljen kommer fra Opgaveudvalget for Landdistrikter og Turisme (LTU), som i december gav en række anbefalinger til Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget. En af anbefalingerne var at man fra kommunens side i højere grad skulle understøtte det gode værtsskab ude i lokalområderne. Og det er netop den anbefaling, man fra kommunens side prøver at følge med oprettelsen af strakspuljen.
”For mig er den her pulje en del af det bosætningsarbejde, som vi er i gang med i Guldborgsund Kommune. Vi har holdt nogle velbesøgte og levende tapasmøder både lokalt og i København, og med denne her pulje får vi mulighed for at understøtte den bosætningsindsats, som de lokale fællesskaber er ansvarlige for,” siger Martin Lohse afslutningsvis.
Strakspuljens midler skal bruges til at sikre mangfoldige lokale fællesskaber, og at flere borgere bosætter sig og bliver boende.
På dagens møde har Kultur, Fritid og Bosætningsudvalget desuden besluttet at uddele de første 10.000 kr. fra strakspuljen til et velkomstarrangement for nye beboere i Stubbekøbing.
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.







