Odenseanerne kan trække vejret i renere luft
Biler, varebiler, busser og lastbiler udleder sundhedsskadelige partikler, der forurener luften. Særlig slem er udstødningen fra ældre, dieseldrevne køretøjer. Men nu kan odenseanerne glæde sig over renere luft inden for Ring 2, efter at kravene til kørsel inden for miljøzonen er blevet skærpet fra 1. juli 2020. Fra i dag udstedes der bøder til lastbiler, busser og varebiler, som overtræder kravene.
Hvad COVID-19 gjorde for partikeludledningen
Udledningen af sundhedsskadelige partikler og NOx fra udstødningen på især ældre køretøjer har stor betydning for kvaliteten af luften i vores by – og dermed også store sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser.
I mange af de storbyer, der i større eller mindre grad har været lukket ned under COVID-19-pandemien, har man på satellitfotos ved selvsyn kunne se den tydelige forskel, der har været på mængden af smog under nedlukningen i forhold til det gængse dagligdags billede. Det er bl.a. partikeludledningen fra transport, der er en af synderne bag luftforureningen.
Nyere køretøjer er ‘født med’ partikelfiltre og forurener derfor mindre, mens især ældre dieselkøretøjer er en af de store miljøsyndere i forhold til luftforurening.
Du skal logge ind eller oprette en profil for at læse indlægget.







