Den næste store kommunale revolution handler måske ikke om kunstig intelligens – men om at kunne afprøve fremtiden, før den bliver til virkelighed.
Vi taler meget om kunstig intelligens i kommunerne. Men en anden teknologi er stille og roligt ved at blive mindst lige så interessant: digitale tvillinger.
Forestil dig, at kommunen kan teste konsekvenserne af et skybrud, før regnen falder. At man kan se effekten af en ny cykelsti, en ny skole eller en ny klimasikring, før første gravemaskine går i gang. Eller at beredskabet kan øve en oversvømmelse på en digital kopi af kommunen – i stedet for først at lære af den virkelige katastrofe.
Det lyder futuristisk.
Det er det ikke længere.
Danmark bygger allerede den digitale model
Klimadatastyrelsen arbejder allerede med Danmarks Digitale Tvilling – en samlet 3D-model af landet, som skal understøtte blandt andet klimatilpasning, beredskab og planlægning. Visionen er, at kommuner, regioner og stat kan bruge den samme datamodel som grundlag for beslutninger.
Samtidig udvikles europæiske projekter, hvor digitale tvillinger skal bruges til at simulere byudvikling og gøre borgerne mere aktive i planlægningsprocesserne.
Fra mavefornemmelse til simulation
Kommunale beslutninger bygger ofte på erfaring, faglighed og politiske prioriteringer.
Det kommer de fortsat til.
Men forestil dig, at politikerne samtidig kan få svar på spørgsmål som:
- Hvad sker der med trafikken, hvis denne vej lukkes?
- Hvor løber vandet hen ved et skybrud?
- Hvilke plejecentre bliver først ramt?
- Hvordan påvirkes CO₂-udledningen?
- Hvad bliver konsekvensen om fem eller ti år?
I stedet for PowerPoint-præsentationer kan man få simuleringer.
Det ændrer kvaliteten af den politiske debat.
Klimatilpasning er det oplagte startsted
De fleste kommuner står over for milliardinvesteringer i klimatilpasning.
Her er digitale tvillinger særligt interessante.
Hvis sensorer løbende leverer data om vandstand, jordfugtighed og vejrudvikling, kan en digital model vise, hvor problemerne opstår – og varsle dem, før de udvikler sig. Flere danske projekter arbejder allerede med sensorer og realtidsdata til netop dette formål.
Det betyder ikke blot færre oversvømmelser.
Det betyder også, at investeringerne kan prioriteres langt mere præcist.
Beredskabet får et nyt værktøj
Det stopper ikke ved klima.
En digital tvilling kan også bruges til:
- evakueringsplaner
- større brande
- kemikalieudslip
- terrorhændelser
- strømnedbrud
- større arrangementer
I stedet for at planlægge ud fra teorier kan beredskabet øve sig i en realistisk digital kopi af kommunen.
Det giver bedre beredskab – uden at skulle afspærre halve byer.
Også økonomien kan forbedres
Kommunerne investerer hvert år milliarder i:
- veje
- bygninger
- skoler
- institutioner
- klimatilpasning
- energirenoveringer
Jo bedre beslutningsgrundlag, desto større sandsynlighed for, at pengene bruges rigtigt første gang.
En digital tvilling kan derfor blive et økonomisk styringsværktøj – ikke blot et teknologiprojekt.
Men data er ikke nok
Den største udfordring bliver sandsynligvis ikke teknologien.
Den bliver organisationen.
For en digital tvilling kræver, at data fra teknik, miljø, beredskab, økonomi, GIS, forsyning og planområdet kan arbejde sammen.
Det betyder, at kommunerne skal tænke langt mere på tværs end tidligere.
Teknologien bliver først værdifuld, når organisationen ændrer sig med den.
Perspektiv
Måske kommer fremtidens kommunalpolitik ikke kun til at handle om visioner.
Måske kommer den til at handle om simulationer.
Ligesom fly bliver testet i simulatorer, før de letter, kan fremtidens kommunale beslutninger blive afprøvet digitalt, før de bliver til virkelighed.
Det vil næppe fjerne de politiske uenigheder.
Men det kan gøre dem langt bedre oplyste.
